Der er hverken tid til frokost eller toiletbesøg - og ekstra vagter er slet ikke unormalt. Som nyuddannet sygeplejerske er 25-årige Maria Auchenberg Etwal chokeret over, hvor travlt hun selv og hendes kollegaer har det.
- I den korte tid jeg har nået at arbejde indtil nu, har jeg oplevet et virkelig fortravlet sundhedsvæsen. Der er sparet ind til benet, og det kan i den grad mærkes, siger Maria Auchenberg Etwal til Avisen.dk.
I et debatindlæg i Politiken torsdag beskriver hun, i hvad der er skrevet som en jobansøgning, hvad hendes erfaringer fra arbejdsmarkedet er - og hvad hun ønsker for fremtiden.
"Jeg har erfaring med at behandle akut dårlige patienter, der har befundet sig i grænselandet mellem liv og død, mens resten af mine patienter har måttet undvære mad, rene bleer, toiletbesøg og livsvigtig medicin i timevis," skriver Maria Auchenberg Etwal blandt andet i Politiken.
Frokost på under to minutter
Hun fortæller om, hvordan ekstravagter både dag, aften, nat, helligdage og weekender er hverdag. Det samme gælder mistede fridage, overarbejde, dobbeltvagter og overbelægning.
- Der er simpelthen bare ikke ansatte nok. Jeg tror, at der er mange af vores patienter, som ikke forstår, hvorfor vi ikke har tid til alt det, vi gerne ville have tid til. Det er rigtig svært, at vi som sygeplejersker skal retfærdiggøre et sundhedsvæsen, hvor vi bare ved, at der mangler ressourcer, siger Maria Auchenberg Etwal.
I sin “jobansøgning” i Politiken beskriver hun helt konkret de vilkår, hun er vant til at arbejde under.
"Som medarbejder er jeg også meget nøjsom. Jeg kan arbejde en hel dag uden at drikke eller gå på toilettet, og jeg kan spise min frokost på under to minutter, mens jeg arbejder," skriver Maria Auchenberg Etwal i Politiken.
Konstant arbejdspres
Hun håber, at hendes opråb kan være med til at få flere borgeres øjne op for, hvad det er for rammer hun og andre sygeplejersker arbejder under hver dag.
- Der er simpelthen bare ikke noget at rykke ved. Vi har ikke penge til at kalde ekstra personale ind, når folk melder sig syge. Jeg håber, at både patienter og pårørende vil forstå, hvad det er for et arbejdspres vi konstant er under, siger Maria Auchenberg Etwal.
Det allerbedste der kunne ske, ville dog være, hvis der fra politisk side af blev tilført penge til sundhedsvæsenet.
- Jeg føler hele tiden, at jeg løber efter en målstreg, som konstant rykker sig. Det kan jeg hverken holde til psykisk eller fysisk. Som det er nu, kan jeg ikke engang se mig selv arbejde i hospitalsvæsenet de næste to år, siger Maria Auchenberg Etwal til Avisen.dk