Det var en historisk præstation at bringe SF i regering. Til gengæld trækker det ned at forlade et parti i krise. Når Villy Søvndal officielt forlader formandsposten på lørdag, kan han se frem til et blandet eftermæle.
Det mener Hans Mortensen, der er politisk journalist på Weekendavisen og forfatter til en bog om SF.
- Hans eftermæle er afhængigt af, hvem der vinder formandsvalget, siger Hans Mortensen.
Skulle Annette Vilhelmsen, der må betragtes som baglandets favorit, løbe med sejren, så bliver partiets krise for alvor cementeret, mener han.
- Det var stort, at Søvndal bragte SF i regering for første gang. Men præstationen bliver skæmmet af, at han efterlader partiet i en gigantisk krise og udstiller det som splittet og uafklaret i forhold til, hvad partiet skal med regeringsprojektet, siger han:
- Hvis Annette Vilhelmsen bliver formand, så må man sige, at Søvndal ikke har kunnet føre sit projekt til ende.
Omvendt vil partitoppens favorit, sundhedsminister Astrid Krag, kunne videreføre Søvndals linje, vurderer Hans Mortensen.
Han understreger dog, at det ville have set kønnere ud, hvis den afgående formand var lykkedes med at overdrage magten til Astrid Krag og resten af sine støtter i ro og mag.
Ritzau har været i kontakt med mere end 70 af SF's lokalformænd og regionsrådsmedlemmer og blandt andet spurgt til, hvilken formand de ser som den største i partiets 53-årige historie.
Den største gruppe stiller sig bag Gert Petersen, der sad på posten fra 1974 til 1991, men dernæst er der flest, som mener, at Villy Søvndal er den største formand i SF's historie.
En af dem er Jacob Isøe Klærke, der er medlem af regionsrådet i Region Midtjylland.
- Det er egentlig meget simpelt. Det handler om, at SF er kommet i regering. Jeg synes, det har været den største bedrift i SF's historie, siger han.
Skal man tro rundspørgen, var tiden inde til, at Villy Søvndal overlod roret, men timingen har ikke været helt god nok.
- Hvis man ser på den politiske kalender, så ligger der nogle opgaver forude. Der kommer blandt andet et folketingsvalg om forhåbentlig først tre år, og jeg mener, at en ny formand i hvert fald bør have to år til at træde i karakter før et valg, siger Jacob Isøe Klærke.
Villy Søvndal blev ikke levnet mange chancer som ny SF-formand i 2005. "Velkommen til Villy - velkommen til spærregrænsen", lød de kritiske røster.
Men ved valget i 2007 bragte han SF op i nærmest usete højder med 23 pladser på tinge, og ved senere meningsmålinger solede partiet sig med omkring 20 procents opbakning. Der blev talt om "Villy-effekten".
Det blev dog et reduceret SF, der indtog ministerkontorerne efter valget i september 2011. SF tabte syv mandater, og siden er meningsmålingerne kun gået nedad.
Uanset udfaldet af formandsvalget, der afgøres lørdag den 13. oktober, har Villy Søvndal dog skrevet sig ind i SF's historie, fastslår Hans Mortensen.
- Han bliver en markant figur, fordi han har fået partiet i regering. Det er stort, siger han.