Når en domsmandsret mandag bliver sat i Københavns Byrets retssal 60, skal tiden skrues 34 år tilbage.
For det var 1. januar 1990, at den 23-årige Hanne With blev brutalt dræbt i sin lejlighed på Fensmarksgade i København.
En nu 54-årig mand blev i februar i år anholdt på sin arbejdsplads på et slagteri og er siden blevet tiltalt for drabet.
- Min klient nægter sig fortsat skyldig, siger forsvarer Mette Grith Stage og tilføjer:
- Sagen er selvfølgelig en stor belastning for ham og hans familie.
Den 54-årige, der er opvokset på Djursland, aftjente fra 1989 til 1990 sin værnepligt på et af søværnets skibe i København. Nytårsaften tilbragte han på værtshuset Lades Kælder i Kattesundet - en sidegade til Strøget.
Han har fortalt, at han "drak sig i hegnet" og siden tog tilbage på skibet.
Men ifølge politiets teori var det ham, som prajede en hyrevogn og samlede Hanne With op.
I lejligheden på Nørrebro skete det voldsomme drab, hvor Hanne With blandt andet fik skåret halsen over og blev stranguleret med et antennekabel.
Det var, da politiet tog slægtskabssøgning i brug, at der var gennembrud i sagen.
Politiet søgte i politiets DNA-registre og fandt en person, som er nært beslægtet med den person, hvis DNA blev fundet på nogle cowboybukser ved siden af Hanne Withs lig.
Personen i registret er søn til den nu tiltalte 54-årige mand.
Lektor Mikkel Meyer Andersen, der forsker i matematisk og statistisk vurdering af DNA-beviser ved Aalborg Universitet, har kaldt det et nybrud, at politiet bruger slægtskabssøgning til at finde mulige gerningsmænd.
Men metoden har været kendt i DNA-forskningen i mere end ti år.
Et eksempel på metoden kan være, at politiet søger i DNA-profilregistret og finder en person, der ser ud til at være far til personen, der har afsat DNA i sporet.
Her kræves yderligere efterforskning, da faren kan have flere børn, og så skal man finde ud af, om nogen af disse potentielt kan have afsat sporet.
Til sidst vil man typisk tage en DNA-prøve fra det mistænkte familiemedlem og sammenholde med DNA-sporet.
Det skete også i drabssagen fra 1990, hvor der efterfølgende er taget DNA fra den tiltalte, som matcher DNA-profilen på bukserne med den størst mulige bevismæssige vægt.
- Så skal man holde det sammen med de andre beviser i sagen og se, hvad retten så vurderer, siger Mikkel Meyer Andersen.
Et andet bevis er en anonym henvendelse fra oktober 1991. Den anonyme fortalte, at han arbejdede på et slagteri i Lemvig, og at han havde arbejdet sammen med en person, som han mente havde dræbt Hanne With.
Specialanklager Søren Harbo udtalte i april i år, at der i den videre efterforskning var sket "endnu et gennembrud", men ville ikke blive mere konkret.
Dommen ventes den 11. juli.
/ritzau/