En afgørelse fra Ankestyrelsen slår fast, at syge borgere skal tilbydes et nyt ressourceforløb og ikke kontanthjælp, hvis de stadigvæk er syge.
Det er ulovligt at sætte folk tilbage på kontanthjælp efter et ressourceforløb, hvis de stadigvæk er syge.
Sådan slår en afgørelse fra Ankestyrelsen fast.
41-årige Dorthe Frimann fik besked om, at hun skulle tilbage på kontanthjælp efter et to-årigt ressourceforløb.
Men nu har hun fået Ankestyrelsens ord for, at Fredericia Kommune ulovligt har placeret hende på kontanthjælp, hvor hun i stedet skulle være blevet tilbudt endnu et ressourceforløb.
- Jeg følte, at jeg var blevet slået helt tilbage til start uden nogen afklaring, og det var ekstremt hårdt. Men den her afgørelse har givet mig mod, håb og vilje til at kæmpe videre, siger Dorthe Frimann til Avisen.dk.
Afgørelsen bliver offentliggjort i starten af juli, men den er sendt til Dorthe Frimann. En afgørelse, som Avisen.dk har set.
Læs hele hendes historie her.
Et eksempel på ulovlig praksis
Ressourceforløb blev indført i 2013. Det er et forløb for syge, der skal have afklaret, hvor meget de kan arbejde. Eller om de skal have førtidspension.
Iben Nørup er socialforsker ved Aalborg Universitet. Hun mener, at afgørelsen sender et klart signal til kommunerne.
- Det sætter en ramme for, hvordan man skal fortolke loven og god praksis i kommunerne. Derfor er den også med til at understrege, at man skal tilbydes et nyt ressourceforløb eller tildeles førtidspension, hvis man ikke har forbedret sin tilstand, siger hun til Avisen.dk
Privat socialrådgiver Ricky Magnussen har hjulpet Dorthe Frimann med at klage over kommunens behandling.
Ifølge ham udstiller afgørelsen, at man ikke må placere en borger på kontanthjælp efter et endt ressourceforløb, hvis vedkommende stadigvæk har en væsentligt nedsat funktionsevne, svær sygdom, handicap eller andre lignende sociale problemstillinger.
- Men kommunerne gør det alligevel, og derfor er det så vigtigt med den her afgørelse i Dorthes sag, der for alvor understreger, at det er fuldstændig forkert, siger han til Avisen.dk.
Ressourceforløb:
Målrettet personer med komplekse problemer, der risikerer at komme på førtidspension, hvis ikke personen får en særlig indsats. Varer ét til fem år. Består ofte både af beskæftigelsestilbud, sociale tilbud og sundhedsmæssige tilbud. Ydelsen er på niveau med kontanthjælp, men er uafhængig af egen formue og ægtefælles indkomst. Ressourceforløb kan føre til en afklaring om funktionsniveau og kan ende i ordinær beskæftigelse, uddannelse, fleksjob eller førtidspension.
Kontanthjælp:
En offentlig ydelse til personer, som ekstraordinært ikke kan forsørge sig selv eller deres familie. Det er en midlertidig ydelse, indtil man kommer i arbejde igen. Man skal være tilmeldt jobcentret for at kunne få kontanthjælp, ligesom man skal modtage de jobtilbud og aktiveringsprojekter, der kommer. Gør man ikke det, kan man få forskellige sanktioner og miste retten til kontanthjælp. Man kan heller ikke modtage kontanthjælp, hvis man har indtægter eller formue, som kan dække forsørgelsesbehovet. Derudover kan man være underlagt regler som 225 timers-reglen, gensidig forsørgerpligt og kontanthjælpsloftet. Kilde: DinRetshjælp.dk.
UDVID 
Kommunen: “Vi lærer af det”
Arbejdsmarkeds- og Borgerservicechef i Fredericia Kommune og chef for Fredericia jobcenter Dennis Mølgaard Hansen skriver i en mail til Avisen.dk, at man ser frem til at se den kommende principafgørelse fra Ankestyrelsen.
Han slår fast, at man selvfølgelig følger det, hvis Ankestyrelsen afgør, at en borger fortsat bør deltage i et ressourceforløb.
- Det skal der ikke herske nogen tvivl om. Vi er optaget af, at vores afgørelser ikke omgøres eller hjemvises. Hvis det sker, så drager vi læring af det, skriver han.
Kommunernes Landsforening (KL) har ikke ønsket at dokumentere afgørelsen, før den er offentliggjort i sin fulde form.
Kan være alvorligt
Det kan have store konsekvenser at rykke fra ressourceforløbsydelse over på kontanthjælp.
En ressourceforløbsydelse og en kontanthjælpsydelse er nogenlunde den samme, men med sidstnævnte træder regler som kontanthjælpsloftet, 225-timers reglen og gensidig forsørgerpligt i kraft, ligesom man er forpligtet til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
- Derfor kan det få omfattende økonomiske konsekvenser at komme på kontanthjælp i stedet for at få tildelt et ressourceforløb, siger Iben Nørup.
Ikke den eneste
Privat socialrådgiver Ricky Magnussen mener, at mange mennesker har penge til gode uden at være klare over det.
- Jeg kender en stor gruppe borgere, der har oplevet en større reduktion i deres økonomiske råderum, da de er blevet sat tilbage på kontanthjælp efter et ressourceforløb. Derfor håber jeg, at kommuner, der har haft den her praksis indtil nu, retter ind og kontakter de berørte borgere, siger Ricky Magnussen.
Ifølge Iben Nørup, der forsker i blandt andet kontanthjælp og førtidspension, er det løbende omkring syv til otte procent af borgerne, der kommer på kontanthjælp efter endt ressourceforløb.
Oveni er det ca. 10 procent, der kommer på kontanthjælp, men ikke har ret til den, for eksempel fordi de ejer egen bolig eller har en ægtefælle, som arbejder. De registreres som ”uden ydelse” - altså selvforsørgende.
Nogle af dem er muligvis blevet raske og arbejdsdygtige, forklarer hun.
- Men efter min vurdering er det optimistisk, at så mange af dem, der i første omgang har opfyldt kriterierne til ressourceforløb, er blevet raske nok til kontanthjælp. Det kræver nemlig voldsomt udfordrende helbredsproblemer at få tildelt sådan et forløb. Og en stor del af den gruppe ville være blevet tildelt førtidspension før reformen i 2013, siger Iben Nørup.
Dorthe Frimann venter nu på, at kommunen tildeler hende et nyt forløb. Hun håber, at afgørelsen kan få betydning for mange andre syge borgere.
- Den kan minde dem om deres rettigheder og give dem mod på at klage, siger Dorthe Frimann.