Vil jeg gå sulten i seng? Kan jeg undvære lidt af min medicin? Vil jeg risikere at blive smidt på gaden?
Det handler om benhård prioritering, når man ikke har mange penge at rykke med. Og her står bolig højest på listen blandt kontanthjælpsmodtagere, peger lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet, Morten Ejrnæs, på.
- De fundamentale ting som bolig er det sidste, der bliver skåret på. Derfor undrer det ikke, at vi ikke ser konsekvenserne af kontanthjælpsloftet hurtigere, siger Morten Ejrnæs.
Det kommer i kølvandet af, at da kontanthjælpsloftet trådte i kraft 1. oktober 2016, holdt boligselskaberne vejret.
Der blev varslet om udsættelser, ekstra mange rykkere, og at folk nu var nødt til at gå fra hus og hjem.
Sparer på medicin
Men sådan blev det ikke, skriver Politiken tirsdag. Ifølge tal fra Domstolsstyrelsen er der kommet færre effektive udsættelser - altså gange, hvor fogeden er rykket ud for at sætte familier på gaden.
Socialrådgivernes formand Majbrit Berlau erfarer også, at borgere ramt af loftet og 225-timers reglen prioriterer bolig frem for alt. Men det er bekymrende, hvis de skærer livsvigtig medicin fra.
- Det betyder jo, at man må frasortere andre udgifter. Én af de udgifter, som bekymrer mig, er, at jeg hører socialrådgivere og borgere selv fortælle, at de fravælger medicinudgifter. Det er virkelig kontraproduktivt. For det betyder blot, at de bliver fastholdt i kontanthjælpssystemet i endnu længere tid, siger Majbrit Berlau.
Boligselskabers økonomiske interesse
Flere boligforeninger har ansat sociale viceværter eller særlige økonomiske rådgiver til at træde til, når den enkelte borger har haft svært ved at træde vande og har været tæt på udsættelse.
For det er ikke kun fordelagtigt for borgeren at blive boende. Boligselskaberne har også interesse i ikke at smide den enkelte lejer ud.
Dels af menneskelige grunde, men også økonomiske, peger Majbrit Berlau på.
- Boligselskaberne har en rigtig stor interesse i, at deres beboere ikke ryger ud. Både ud fra at det må være en del af filosofien i selskabet, men også rent økonomisk dyrt. Og samfundsmæssigt koster det kassen, hver gang en familie bliver sat ud, så alle bør have en meget stor interesse - hvis ikke kun menneskeligt - så også økonomisk i, at det ikke sker, siger Majbrit Berlau.
Det slutter Morten Ejrnæs sig til og tilføjer kommunen til ligningen.
- Det bliver dyrt for et boligselskab og dyrt for kommunen at smide en lejer ud. Boligselskaberne sidder med en regning i form af en fraflytter, der ikke kan betale noget. Kommunen sidder med en regning, hvor børn skal anbringes. Det er glimrende, at de hjælper - men jeg tror også, de har en økonomisk interesse, siger Morten Ejrnæs og tilføjer:
- Det er vigtigt, at de almene boliger repræsenterer lejernes interesser. Derudover hjælper dem med at blive boende. Det er det, der er hovedopgaven.