En 14-årig pige blev for nylig udsat for ubehagelig oplevelse på en togtur fra Tjæreborg til Esbjerg i Sydjylland.
Det skriver TV SYD.
Den mindreårige pige, der sad for sig selv i toget, fik selskab, da en cirka 50-årig mand kom hen og satte sig ved hende.
Manden, der var af ’udenlandsk udseende’, begyndte at blotte sig og onanere foran pigen.
Da den 14-årige stod af toget i Esbjerg, fortsatte ubehagelighederne.
- Pigen stod af toget i Esbjerg, hvor blotteren fulgte efter. Så hun søgte tilflugt hos en veninde i nærheden af banegården, oplyser vagtchefen ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Erik Lindholdt, til TV SYD.
Ifølge pigen var manden iført en camouflagejakke og mørkeblå jeans. Beskrivelsen passer angiveligt på en blotter, der tidligere har huseret i Vognsbølparken i Esbjerg.
Har man oplysninger i sagen, bedes man kontakte Sydjyllands Politi på telefon 114.