’Den tyndeste kommentar’ kalder borgerrådgiver i Høje Taastrup Kommune Bettina Post reaktionen fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) på de nye tal, der viser, at kontanthjælpsloftet ikke har sat flere familier på gaden.
’Vi har hele tiden sagt, at det var en skræmmekampagne, når man sagde, at kontanthjælpsloftet og 225-timer reglen ville føre til en eksplosiv stigning i udsættelser’, siger han i dag til Politiken.
Bettina Post glæder sig over, at loftet indtil videre ikke har sat flere end normalt på gaden. Men hun mener ikke, at ministeren skal være blind for de store økonomiske konsekvenser, kontanthjælpsloftet har haft på de berørte. Det er kun et spørgsmål om at finde ud af, hvor ’pølsen buler ud i stedet for’, som hun udtrykker det.
- Nogle bliver boende, selv om de ramt, ved at tage rigtig dyre kviklån. Det er en meget dyr måde at beholde deres bolig på, og det er som at tisse i bukserne. De ved godt, at det ikke går i længden, for der er ingen af dem, der ikke har set ’Luksusfælden’ i fjernsynet. Men de ved ikke, hvad de ellers skal gøre, siger Bettina Post.
Gang i udlejningen
Andre redder budgettet ved at leje værelser ud, hvad der ellers ikke er tradition for herhjemme, hvis man bor i en mindre lejebolig. Flere boligselskaber har som noget nyt gjort det muligt at have flere lejere på en lejekontrakt, fortæller borgerrådgiveren.
- Så er der er del familier, som bruger en større procentdel af budgettet på at bo og dermed ikke har råd til andre fornødenheder. Men deres livsvilkår bliver jo kun værre, hvis de ikke køber den medicin, de har brug for, eller der ikke er til børnenes fritidsaktiviteter. Det er den klassiske kritik af fattigdom, siger hun.
Det hører også med til forklaringen på, at væksten i udsættelser foreløbig udebliver, at kommunerne var velforberedte i forhold til kontanthjælpsloftet, mener Bettina Post. Man har været indstillet på, at så få som muligt skulle ryge på gaden som følge af lovændringen.
- Vi har naturligvis haft et skærpet fokus på at forhindre, at børnefamilier blev sat på gaden. For alternativet er, at børnene skal anbringes, og det har vi slet ikke råd til – hverken økonomisk eller menneskeligt - i det omfang, kontanthjælpsloftet kunne have ført til. Derfor har vi strakt os langt i forhold til at hjælpe folk med at bevare deres bolig, fortæller hun.
Lempelig fortolkning af regler
For eksempel er der en mulighed i servicelovens § 52a for at yde økonomisk støtte til, at en anbringelse udenfor hjemmet kan undgås. Der kan også være enkeltydelser, hvor kommunen har set lempeligere på, hvornår den kan gå ind og dække en regning i en måned for at redde budgettet - simpelthen for at undgå udgifter, der ville være endnu større, påpeger hun.
- Som udgangspunkt kan man ikke give enkeltydelser til forventede, velkendte udgifter. Men der er den lille parentes, at det kan man godt, ’hvis det er af afgørende betydning for familiens videre livsførelse’. Og her må man sige, at det er af afgørende betydning, at de ikke står på gaden i næste måned, mener Bettina Post.
Endelig har kontanthjælpsloftet betydet, at mange langvarige kontanthjælpsmodtagere er blevet flyttet til blandt andet ressourceforløb og dermed har undgået loftet.
- Vi kunne jo høre politikerne sige med høj stemme, at hvis folk var for syge til at arbejde, skulle de slet ikke være på kontanthjælp. Med den klare politiske melding har vi skubbet på i forhold til afgørelser om, hvor folk hører til. Og jeg er sikker på, at hvis man ser på statistikken for ressourceforløb, fleksjob og førtidspension, vil man se pølsen bule ud dér. Så kan man jo tage politisk stilling til, om det var det, man ville, siger Bettina Post.