Ni år. Så længe har 46-årige Lea Hansen fra København snart stået uden for arbejdsmarkedet.
Hun er uddannet laborant og multimediedesigner og har gennemført en halv læreruddannelse, men kroniske smerter udløst af en blødende tarmbetændelse og fibromyalgi, gør, at hun ikke har arbejdet.
De seneste to år har hun været i et ressourceforløb, som udløber 31. juli i år. Når det forløb slutter, skal hun søge om kontanthjælp, fordi hun ifølge kommunen ikke længere er i målgruppen for ressourceforløb.
Det fremgår af et brev fra Københavns Kommune, som Avisen.dk har set. Den beslutning er Lea Hansen helt uforstående overfor.
- Den så jeg ikke komme. Det virker helt grotesk. De har sendt mig på alle mulige forløb, og smider mig nu tilbage på kontanthjælp, selvom jeg er syg og ikke kan arbejde. Hvis jeg var en ludobrik, var jeg slået tilbage til start, siger hun.
- Som forvaltning kommenterer vi ikke på personsager. Men helt generelt, så er det ikke et lovkrav, at en sag skal forelægges rehabiliteringsteamet på ny, når et ressourceforløb ophører. Det vil altid bero på en konkret individuel vurdering. Kommunen skal tage stilling til, hvad der skal ske efter ressourceforløbet. Dette kan eksempelvis være i form af en afgørelse om, at ressourceforløbet ophører, og at borgeren ikke vurderes at være målgruppen for et nyt ressourceforløb. Afgørelsen skal indeholde en beskrivelse af, hvilke indsatser der skal iværksættes efter forløbet ophører. Når der foreligger en sådan afgørelse, har kommunen således taget stilling til, hvad der skal ske efter ressourceforløbet, siger kontorchef Inger Suppli
Søvnløse nætter
Udsigten til igen at skulle på kontanthjælp har givet mange søvnløse nætter, for selvom den ydelse, som Lea Hansen får i et ressourceforløb, er på samme niveau som kontanthjælpen, er hun ikke underlagt samme regler. Så længe hun er i et ressourceforløb bliver hun ikke ramt af kontanthjælpsloftet eller 225-timersreglen.
Hun er tilknyttet jobcentret på Lærkevej i Københavns nordvestkvarter, men har ikke været glad for sin sagsbehandling.
- Jobcenteret gør ikke noget for at hjælpe mig. Til samtalerne snakker de mig nærmest efter munden, men når de skal komme med afgørelser, bliver jeg kylet tilbage, hvor jeg ikke får hjælp. Min sag er blevet syltet i årevis, siger Lea Hansen.
For kort tid siden var en aktion for jobcentret på Lærkevej. Læs mere om det her.
Læge anbefaler pension
I en lægeattest, som er lavet for omkring to år siden, står der, at Lea Hansens "arbejdsevne er varigt og betydelig nedsat i et hvert erhverv".
Der står også, at hun er færdigudredt, og at det ikke skønnes, at hendes arbejdsevne bliver bedre.
"Det er min lægefaglige anbefaling, at patienten tildeles pension og såfremt dette ikke er muligt, må patienten forsøges via ressourceforløb at blive indpasset i et mikroskopisk flexjob," står der i lægeattesten, som Avisen.dk har fået tilsendt en kopi af.
Til trods for lægens anbefaling skriver Københavns Kommune i et brev til Lea Hansen, som Avisen.dk har set, at der ikke er noget, der tyder på, at hun er i målgruppen for hverken fleksjob eller førtidspension. Af den grund er det heller ikke relevant, at hendes sag kommer for et rehabiliteringsteam, står der.
- Jeg er rigtig ked af det og forstår ikke, hvorfor de ikke vil lade mig komme for rehabiliteringsteamet, når min arbejdsevne er så lille, siger Lea Hansen.
Kommunen ønsker ikke at kommentere sagen, men det fremgår i brevet, at Lea Hansen skal deltage i en undersøgelse på Klinisk Funktion, som skal påpege "relevante skånebehov i forhold til en kommende afklaring af arbejdsevnen".
- De vil have mig i en ny praktik, som om den interne praktik, jeg var i sidste gang, ikke var reel. Der endte jeg med at være der hver 14. dag med en arbejdsevne på cirka 10 minutter, siger Lea Hansen, som i praktikken fik en briks og senere en sofa, hun kunne hvile sig på.
Kommer i bad hver 2. uge
Hjemme hos Lea Hansen flyder tingene. I bogstaveligste forstand, fortæller hun. Hun er enlig mor til tre, hvoraf de to yngste drenge på 16 og 20 år bor hjemme. Og selvom de tager deres tørn med madlavning, vasketøj og rengøring, er der grænser for, hvor meget husligt arbejde, de gider at stå for, påpeger hun.
Hendes eget manglende overskud på grund af smerterne gør, at hun ikke altid passer på sig selv. Kræfterne rækker til at gå i bad omkring hver 14. dag, og familiens aftensmad består mest af frysevarer, der ikke kræver videre tilberedning. Ikke en optimal kost for Lea Hansen, der har diabetes, pointerer hun.
Men hun kan ikke mønstre et større overskud, fordi hun dagligt befinder sig i en feberlignende tilstand, fortæller hun.
- Forestil dig, at du har hjulpet en ven med at flytte fra fjerde sal i fem timer, og bagefter lægger dig med influenza. Det er sådan, jeg har det, siger Lea Hansen, der også har fået kognitive udfordringer og derfor ikke kan koncentrere sig mere end ti minutter ad gangen.
Sauna, varmtvandsbassin og træning
Som en del af det ressourceforløb, som Lea Hansen har været i, har hun fået tilbudt varmtvandstræning i Valby Vandkulturhus, hvor hun skulle være fem minutter i infrarød sauna og 15 minutter i varmtvandsbassin.
Hun er også blevet tilbudt individuel fysisk træning og genoptræning.
Det virker til, at jobcenteret har igangsat mange gode initiativer for at hjælpe dig?
- Jeg synes, at de har prøvet det, der kan prøves, og der er mange med fibromyalgi, som har gavn af noget træning. Det er bare ikke os alle sammen. For nogen af os går det dårligere, når vi prøver det. Jeg kunne ikke klare øvelserne i vand og var helt ødelagt efter bare to minutter på en kondicykel, siger hun.
"Ikke noget liv at have"
De efterhånden adskillige forløb og arbejdsprøvninger, som Lea Hansen har været igennem, har svækket hende, mener hun selv.
- Det er svært at kapere det psykisk. Som kronisk syg sidder du i systemet på ubestemt tid uden afklaring. Man skal hele tiden være på og bruger kræfter, der ikke er der. Det er ikke noget liv at have, siger hun.
Lea Hansen har ikke nogle psykiske diagnoser, fortæller hun. Men årene uden afklaring har ændret hendes personlighed.
- Og ikke til det bedre. Jeg er blevet meget mere mistroisk og sådan opgivende. Jeg prøver at være positiv og tage en maske på, men det bliver sværere og sværere.