Børnefamilierne er særligt ramt af kontanthjælpsloftet. Mere nøjagtigt 34.400 børn har nemlig én eller begge forældre, som har fået skåret i deres boligstøtte. 

Dugfriske tal fra Danmarks Statistik viser nu, at 19.900 husstande i Danmark har fået reduceret i deres boligstøtte som følge af kontanthjælpsloftet. Og i 17.000 af dem bor der ét eller flere børn. 

Tallene er fra december 2016, og det svarer til, at lidt over 85 procent af alle husstande, der har fået skåret hele eller dele af boligstøtten, er børnefamilier.

"Man vidste det ville ramme hårdt"

Det er en forventet effekt af kontanthjælpsloftet, peger forsker i arbejdsmarked, sociologi og socialt arbejde ved Aalborg Universitet Iben Nørup på.

- Man vidste godt i forvejen, at det ville ramme børnefamilier, og at det ville ramme dem hårdt. Så det er ikke en overraskende effekt, siger hun. 

Loftet over kontanthjælp blev indført i oktober 2016. Med loftet får man ikke reduceret den egentlige kontanthjælp, men derimod tillægsydelser som boligstøtte og særlig støtte. 

- Det er kvinder, og det er børn. Det er børnefamilier, og det er enlige forsørgere, der har fået mest i boligstøtte. Og det var man uden tvivl klar over, da man indførte kontanthjælpsloftet, at det var dem, der så ville blive ramt, siger Iben Nørup.

Tallene fra Danmarks Statistik viser desuden, at boligstøtten i gennemsnit er reduceret fra 2.600 kroner til 1.100 kroner om måneden blandt de 17.000 børnefamilier.

Så hvad betyder de 1.500 kroner mindre for en børnefamilie?

- Det er mange penge. Og det er ikke folk, der har en høj indkomst til at starte med. Så det betyder noget i forhold til det rådighedsbeløb, familier har. Hvad man har af muligheder for basale ting som tøj og mad, siger Iben Nørup.

Hun understreger desuden, at Danmarks Statistik kun har set på tal for boligstøtte, og det mistede beløb, derfor kan være væsentligt højere, hvis man også får skåret i andre ydelser. 

Børnene mærker manglende boligstøtte

Og selvom det er forældrene, der mister støtten til boligen, går det også ud over børnene, vurderer Iben Nørup.

- Mit bud er, at børnene kan mærke ganske tydeligt, når der ikke er mange penge at gøre godt med. Når de når en alder, hvor de begynder at forstå det. De kan se, de har mindre end deres kammerater. De kan se, hvis der ikke er mad nok, eller mor ikke spiser sig mæt, siger hun.

Også til traditionelle festtider kan børnene få en fornemmelse af, at der er forsvundet penge i forældrenes budget.

- "Skal jeg fejre juleaften? Er der gaver til min fødselsdag? Holder vi ferie?" - det kan være spørgsmål, børnene stiller, siger hun.