Nu officielt ingen danskere døde i Belgien

Gerningsmanden dræbte seks, før han tog livet af sig selv. 123 mennesker meldes nu sårede. Ingen danskere er ramt, oplyser ambassaden.
Ingen danskere døde eller såret, efter en mand gik amok i Liége i Belgien.
Ingen danskere døde eller såret, efter en mand gik amok i Liége i Belgien. Foto: SKY NEWS

Der er ingen danskere blandt de døde eller sårede i Belgien.

Det oplyser den danske ambassade i Belgien.

"Vi har fået oplyst og bekræftet af det belgiske indenrigsministeriums krisecenter, at der ikke er danskere blandt de omkomne eller sårede i Liège. Dermed er sagen formelt slut for vores vedkommende," oplyser konsul ved den danske ambassade Hella Veyt til Newspaq.

Dødstallet er nu oppe på seks personer samt gerningsmanden selv.

Gerningsmanden, Nordine Amrani, er selv blandt de dræbte. Ifølge BBC var der også to teenage-drenge på 15 og 17 år blandt de dræbte.

Belgiske medier skriver, at der nu er 123 sårede efter angrebet. De er nu indlagt på hospitaler i byen.

Nordine Amrani blev i 2008 idømt 58 måneders fængsel for ulovlig våbenbesiddelse og dyrkning af hash. Han var angiveligt på vej til afhøring hos politiet, da han gik amok på pladsen Saint-Lambert.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.