Anden etape i årets Tour de France blev som ventet et opgør for sprinterne.
På de sidste hundrede meter lykkedes det for det norske muskelbundt Thor Hushovd at træde afgørende igennem og passere målstregen kort foran Kim Kirchen og Mark Cavendish.
Etapens afslutning blev nervepirrende. Først lignede Sylvain Chavanel en vinder. Siden stak CSC's Fabian Cancellara afsted, men begge blev opslugt af feltet, før Crédit Agricoles Thor Hushovd stak afsted på det helt rigtige tidspunkt.
Alejandro Valverde er fortsat i den gule trøje.