EU bliver tildelt Nobels fredspris 2012.
Det erfarer den norske pendant til DR i Danmark, NRK.
EU har været blandt de hedeste tips til fredsprisen i år i internationale medier.
Thorbjørn Jagland, den norske Nobelkomités formand, sagde tidligere fredag, at komitéens afgørelse er enstemmig.
Jagland offentliggør klokken 11.00, hvem der tildeles fredsprisen 2012.
- Jeg kan kun sige, at det ikke var særlig kompliceret at komme frem til vinderen. Komitéen er helt enig, siger Thorbjørn Jagland.
Medier i Norge og i udlandet har som sædvanligt spekuleret meget i, hvem der får årets fredspris.
Tre personer er ofte blevet nævnt. Den amerikanske ikke-voldseksperten Gene Sharp, den afghanske politiker og kvinderetsforkæmper Sima Samar og den kristne slumarbejder Maggie Gobran fra Egypten.
Medierne har dog været enige om, at ingen hidtil har være favorit. Også russiske og hviderussiske menneskeretsaktivister har været nævnt.
/ritzau/