Der er heldigvis andre ting end dansen, man kan score dommernes og seernes point på i Vild med dans.
Og sangeren Rasmus Nøhr er ikke i tvivl om, at det er derfor, han stadig er i programmet.
For mens de andre nydansere måske klarer trinnene bedre end ham, så har han nogle andre ting, der har gjort ham populær.
- Hvis det var en konkurrence om at være den bedste danser, så havde jeg ikke klaret den uge efter uge, siger sangeren.
- Man heldigvis er det jo en konkurrence, der handler om at man udvikler sig på dansegulvet, at man viser noget fremgang.
- Og hvor det også hjælper, at man har lidt charme og humor, griner den rødhårede sanger, der i konkurrencen danner par med den garvede danser Karina Frimodt.
Dansen har - som hos så mange andre deltagere - virkelig gjort et indtryk på Rasmus Nøhr.
På fredag er det rumba, han skal danse, og det glæder han sig til.
- Det er første gang, vi skal danse en dans, hvor jeg må kigge på Karina imens, så det bliver fedt, siger han.