DR's har fået en ny vært, som ikke er bange for at chokere. Emil Thorup, som styrer programmet Sexministeriet på ungdomskanalen DR Mama, har i forvejen et udseende, som er let at huske.
Men for at sikre at han brænder ordentligt fast på danskernes nethinder, stillede han i sidste uge op som Se og Hør-mand.
Med armene over kors og kun iført en stram g-streng kiggede han selvsikkert tilbage på læserne, men det var desværre ikke alle, der kunne lide hvad de så, skriver seoghoer.dk.
"Jeg stod bag en kvinde i køen i Fakta. Hun stod og bladrede i et Se og Hør og slår op på Se og Hør-manden, hvorefter hun vender sig om, kigger meget forarget på mig, klapper bladet sammen og så går hun helt febrilsk," fortæller han til seoghoer.dk.
Men det rører næppe den blonde tv-vært, som ikke ligefrem er bange for at forarge.
På sin profil på DR's hjemmeside, er han blevet bedt om at svare på nogle standardspørgsmål, og der folder han sig frit ud. På spørgsmålet om hvad han laver for tiden, svarer han, at han researcher på kvindelige sprøjteorgasmer.
Lige så provokerende er svaret på spørgsmålet om, hvad han er vild med: "Fast ejendom, det japanske køkken og liderlige kællinger."
Kilde: seoghoer.dk