Nødhjælpen skal være til at tage og føle på

Girokortene er blevet til geder. Og raslebøssen er suppleret med et fadderskab. Nødhjælp, hvor det er helt tydeligt, hvad pengene går til, hitter hos danskerne.

Først kunne man blive fadder til et barn i Afrika, så kunne man give en ged i julegave, og nu kan danskerne købe et nytårsfortsæt, som hjælper et forældreløst barn med medicin og skolegang. Den tid, hvor nødhjælpsorganisationernes eneste indtægtskilde var raslebøssen, er for længst forbi. Organisationerne er i høj grad begyndt at give danskerne mulighed for at hjælpe verdens fattige gennem tilbud, man kan tage og føle på, og hvor det er helt tydeligt, hvad pengene går til:

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

»Folk stiller større krav til at se, hvad det er, de giver penge til. De vil gerne se noget konkret og giver hellere en ged eller 500 kroner til et faderbarn end 500 kroner til sultende afrikanere. Der er ingen tvivl om, at vi må tænke mere kreativt end tidligere,« siger kommunikationschef for SOS-Børnebyerne Line Grove Hermansen.

SOS-Børnebyerne vil nu have danskernes nytårsfortsæt til at handle om andet end tabte kilo og kondital. For 200 kroner om måneden kan mans således købe et fortsæt, der både tilfredsstiller trangen til at blive et bedre menneske i det nye år og samtidig hjælper et forældreløst barn med mad og skolegang.

Organisationen har allerede oplevet vind i sejlene med den håndgribelige nødhjælp, hvor tilbuddet om fadderskab har givet mange penge i nødhjælpskassen. Også Folkekirkens Nødhjælp har haft dundrende succes med at sælge julegavekort på geder, høns og køkkenhaver til Afrika, hvilket på rekordtid har givet en indtægt på næsten 10 millioner kroner.

Ifølge livsstilskommentator Christine Feldthaus, der har arbejdet med forbrugeradfærd de seneste 20 år, hitter den håndgribelige nødhjælp, fordi danskerne føler, det er mere sikkert at sætte pengene på en ged end på et girokort:

»Der har været stor mistillid til, hvor pengene ender. Vi kan godt lide tanken om, at vi har givet en ged til Ghana. Det er langt mere sexet, end at man har indbetalt til noget, man ikke kan overskue,« siger Christine Feldthaus, der mener, at trangen til at give også handler om selviscenesættelse:

»Man vil gerne selviscenesætte sig selv. At man giver en ged med til at fortælle historien om, hvem vi er,« siger hun.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.