Det tyske håndboldhold Rhein-Neckar Löwen har fået en særdeles overbevisende start på sæsonen i den bedste tyske håndboldrække, Bundesligaen.
Efter en 29-20-sejr over Magdeburg i første spillerunde blev det onsdag aften til en knusende sikker sejr på 31-19 hos oprykkerne fra Coburg 2000.
Rhein-Neckar har danske Nikolaj Jacobsen som cheftræner samt den danske OL-guldvinder og bagspiller Mads Mensah på holdkortet. Mensah kom dog kun på tavlen en enkelt gang i opgøret mod Coburg, som udeholdet dominerede fra start til slut.
Islandske Gudjon Valur Sigurdsson, der er skiftet til Rhein-Neckar fra Barcelona, blev gæsternes topscorer med syv træffere fra venstrefløjen.
Ved pause var stillingen 15-10 til gæsterne, og dominansen fortsatte i anden halvleg, hvor hjemmeholdet ikke havde meget at byde ind med.
Dermed kunne de forsvarende tyske mestre fra Rhein-Neckar let køre sejren i hus mod Coburg.
Med sejren indtager Rhein-Neckar en foreløbig førsteplads i Bundesligaen, hvor en del hold dog også mangler at komme i aktion i anden spillerunde.
De resterende kampe i anden spillerunde spilles lørdag og søndag.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.