Sports-udstyrsproducenten Nike trækker sig som sponsor for Lance Armstrong som følge af dopingsagen mod den tidligere cykelrytter.
Nike føler sig vildledt af den tidligere amerikanske cykelrytter efter mere end 1000 siders dopinganklager og beviser mod Armstrong er blevet offentliggjort af den amerikanske antidopingorganisation Usada.
Det skriver firmaet på sin hjemmeside
- Grundet de overbevisende beviser for, at Lance Armstrong deltog i doping og har vildledt Nike i mere end et årti, er det med stor sorg, at vi har afsluttet vores kontrakt med ham.
Nike planlægger at fortsætte i Armstrongs organisation Livestrong, der kæmper mod kræft.
Armstrong selv har til gengæld meldt for kort tid siden, at han trækker sig som frontfigur og ansigt udadtil for organisationen. Han ønsker ikke, at beskyldningerne mod ham skal gå ud over den. Han bliver dog som medlem af bestyrelsen.