Ligesom blandt andre Novak Djokovic er den spanske tennisspiller Rafael Nadal klar til tredje runde af US Open.
Djokovic gik videre uden kamp. Helt så let gik det ikke for Rafael Nadal, men spanieren, der har vundet US Open to gange, vandt 6-0, 7-5 og 6-1 over italieneren Andreas Seppi.
For publikum var det måske mere iøjnefaldende, at det nye tag på Arthur Ashe Stadium måtte i brug.
Ved stillingen 3-3 i andet sæt satte regnen ind over tennisarenaen, og det nye tag, der har kostet 150 millioner dollar svarende til en milliard kroner, blev taget i brug.
Ifølge en pressemeddelelse fra det amerikanske tennisforbund var spillet stoppet i syv minutter og 22 sekunder, mens taget lukkede sig hen over stadion.
Det nye tag skulle gerne betyde, at turneringen ikke bliver meget forsinket på grund af vejret.
Mens Nadal og Djokovic er videre til tredje runde, blev anden runde endestation for canadieren Milos Raonic, som ellers var i finalen i Wimbledon tidligere i år. Canadieren var seedet som nummer fem i turneringen i New York.
Milos Raonic tabte i fire sæt til amerikaneren Ryan Harrison. Han vandt ellers første sæt 7-6, men tabte de næste 5-7, 5-7 og 1-6.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.