Mindst fire skud.
Det hørte vidner natten til torsdag i Grøndalsparken. Og en mand vaklede ud af parken, mens han holdt sig for maven.
Det skriver Berlingske Tidende, der også kan fortælle, at fire unge mænd angiveligt flygtede fra stedet i en mørk bil.
- Vi har ingen meldinger om nogen ramte foreløbigt, men det kan der sagtens vise sig at være, siger den centrale efterforskningsleder ved Københavns Politi, ifølge Berlingske Tidende.
På Dronning Louises Bro på Nørrebro stoppede politiet en mørk bil, der lignede den eftersøgte. I bilen fandt politiet en pistol.
To personer blev anholdt, mens det lykkedes to at stikke af - en tredje blev anholdt på broen.