Flere af de største klubber i Premier League brager sammen i fjerde runde af den engelske Liga Cup.
Det står klart efter onsdagens lodtrækning.
Det største opgør bliver mellem Manchester United og Manchester City, hvor Jose Mourinhos United-mandskab har revanche til gode mod Josep Guardiola og City, når holdene mødes om en måned.
For halvanden uge siden slog Guardiolas City-hold lokalrivalerne med 2-1 på Old Trafford og satte gang i en negativ stime på tre nederlag i træk.
Onsdag aften lykkedes det United at gøre en ende på den dårlige serie med en 3-1-sejr over Northampton fra den tredjebedste engelske række i Liga Cuppen. Samtidig slog City på udebane Swansea med 2-1.
De to Manchester-klubber mødes 25. eller 26. oktober på Old Trafford.
Christian Eriksens Tottenham skal på besøg hos Liverpool i fjerde runde af Liga Cuppen. Eriksen bidrog onsdag aften med to scoringer, da Tottenham slog Gillingham fra League One.
Chelsea skal i fjerde runde op imod West Ham, mens Arsenal får besøg af Reading.
Pierre-Emile Højbjergs Southampton tager imod Sunderland. Simon Makienok og Preston gæster Newcastle.
/ritzau/AFP
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.