Ritzau
Opdateret kl. 06:40
En motorcyklist er tirsdag død på et køreteknisk anlæg i Frederiksværk. Årsagen til dødsfaldet kendes endnu ikke, oplyser Nordsjællands Politi.
Hændelsen blev anmeldt klokken 17.26 og fandt sted på køreteknisk anlæg i Frederiksværk.
Motorcyklisten, en mand født i 1958, kørte under vejledning af en kørelærer rundt på anlægget, da han væltede.
- Måske mister han herredømmet over maskinen. Vi ved det ikke. Men han rejser sig op og er kortvarigt ved bevidsthed, før han igen falder om. En tilkaldt læge konstaterer ham død på stedet, siger vagtchef Søren Bjørnestad fra Nordsjællands Politi.
Høj fart kan udelukkes som årsag til ulykken.
- Anlægget er udelukkende beregnet til manøvreprøver. Svingteknik, hvordan man holder balancen og øvelser i nedbremsninger, siger vagtchefen.
Desuden er det krav for at anvende anlægget, at brugerne ud over styrthjelm også er iført støvler og tøj, der kan afbøde slag mod kroppen i tilfælde af et uheld, oplyser vagtchefen.
Politiet håber, at et ligsyn kan afklare dødsårsagen. Mandens pårørende er underrettet.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.