»Tempo, tempo, tempo,« lød Ulrik Wilbeks oplæg til Danmarks kamp mod Montenegro. Han kunne lige så godt have sagt »Kontra, kontra, kontra.«

For det var kontra-spillet, der først og fremmest var forskellen på nederlaget til Norge og sejren over Montenegro fredag aften.

Allerede fra start var det tydeligt, at Danmark var det bedste hold på banen.

6-0-forsvaret stressede montenegrinerne, og når de mistede bolden eller brændte på Kasper Hvidt i det danske mål, kunne tilskuerne se nogle slørede rødklædte figurer, der spurtede i modsat retning.

Det næste, der så skete, var som regel, at nettet blafrede bag Montenegros keeper, der slet, slet ikke nåede niveauet fra hans præstation mod Rusland.

Næsten hver anden danske scoring kom efter et kontraløb, hvor Montenegros spillere kom halsende efter den af de danske spillere, der nu blev sendt af sted.

Og det var der faktisk rigtigt mange forskellige, der blev. Selv Joachim Boldsen, som – med al ære og respekt for Boldsens kvaliteter på en håndboldbane – ikke hører til spillets hurtigste, scorede på kontraløb. Det siger nærmest det hele om Danmarks anden kamp ved håndbold-EM.

Plusser til Wilbek

En meget stor del af æren for sejren må gå til landstræner Ulrik Wilbek, der allerede flere timer før kampen afslørede, at taktikken gik på de nævnte kontraløb. Og at i hvert fald én af hans to indskiftninger gav pote, tæller også på pluskontoen.

Lars Rasmussen gjorde det rigtigt godt, mens den anden nye mand, Lars Jørgensen, ikke var nær så godt med. I stedet kunne han sidde på bænken med en ispose på hoften og nyde det danske spil. Han var i parentes bemærket eneste danske markspiller, der ikke scorede.

Skal man et øjeblik være en smule negativ, så var det på en ret billig baggrund, at Danmark vandt så stort.

Skal man være positiv, kan man såmænd også bare glæde sig over, at vi stadig lever ved EM.

Danmark møder Rusland på søndag.