19-årige Nikoline Linnemann Prehn vil kæmpe for, at flere unge involverer sig i dansk politik. Og hun vil selv i Folketinget ved næste valg.
Navnet Prehn er ganske velkendt i den sammenhæng. Hun er nemlig datter af minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Rasmus Prehn (S).
- Klimaaktivisme, progressiv omfordeling, international solidaritet og hjælp til verdens fattigste. Med mine 19 år melder jeg mig som landets måske yngste FT-kandidat for Socialdemokratiet, skriver hun på Twitter.
Farmand Prehn har på Twitter delt datterens opslag.
- Jeg er stolt og noget imponeret af min datter, der har sine meningers mod, ofte griller mig politisk - især på klima og miljø - og nu kaster sig ud i kampen for flere unge i dansk demokrati, skriver Rasmus Prehn på Twitter.
Rasmus Prehn har været medlem af Folketinget siden 2005. Efter folketingsvalget i 2019 blev han udpeget som minister for udviklingssamarbejde.
Fra november 2020 har han været minister for fødevarer, landbrug og fiskeri.
Nikoline Linnemann Prehn skriver på Facebook, at Socialdemokratiet i Indre by og Christianshavn i tirsdags besluttede at indstille hende som deres kandidat. Nu skal hun så vælges på en generalforsamlingen 29. marts.
- At blive valgt til Folketinget for Socialdemokratiet i København bliver alt andet end let. Heller ikke hvis vi går frem ved næste folketingsvalg, som det heldigvis ser ud til nu, bliver det let, skriver hun på Facebook.
- Men jeg får brug fra din og andres hjælp, hvis det skal lykkedes. Mit mål er, at det skal være sjovt og engagerede at være med. Og selv om jeg ikke bliver valgt selv, vil jeg super gerne bidrage til at skaffe flere unge stemmer, medlemmer og aktive.
- Jeg tror på, at flere unge kandidater er forudsætningen for flere unge stemmer, medlemmer og aktive, skriver Nikoline Linnemann Prehn.
Næste folketingsvalg skal finde sted senest 4. juni 2023.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.