Safran-revolutionen er burmeserne begyndt at kalde demonstrationerne mod militærdiktaturet i Burma. At protesterne for første gang får ordet revolution knyttet til sig vidner om, at oprøret, som sidste uge startede med et par hundrede buddhistiske munke, for alvor er ved at udvikle sig til en trussel mod regimet.

Frygt for blodbad

Op mod 100.000 mennesker anført af 20.000 munke gik i går på gaden i Burmas største by, Rangoon. Det fik for første gang militærets top til at advare om, at man er klar til at »gøre noget«.

General Thura Myint Maung, der er minister for religion, gik i går i statsmedierne og advarede munkene mod at »bryde love og regler«, rapporterer AFP.

Indtil nu er demonstrationerne forløbet fredeligt uden indblanding fra myndighederne, men der er frygt for en gentagelse af blodbadet ved de sidste store demonstrationer mod regimet i 1988. Dengang blev omkring 3.000 mennesker dræbt.

Det store spørgsmål er, om militærjuntaen igen vil slå hårdt ned på demonstranterne.

»For det første kunne demonstrationerne gå i sig selv, men det ser mindre og mindre sandsynligt ud. For det andet kan vi måske se en eller anden form for modreaktion. Som jeg tidligere har sagt, vil det være en katastrofe, men jeg er bange for, at det er meget sandsynligt,« siger den britiske ambassadør i Burma, Mark Channing, til BBC.

Filmstjerner går med

Til forskel fra sidste uges demonstrationer, hvor landets buddhistiske munke protesterede alene, havde masser af almindelige mennesker i går sluttet sig til de kilometerlange rækker af marcherende, rødklædte munke.

Flere af landets største kendisser har nu også tilsluttet sig protesterne. Den burmesiske komiker Zargana og skuespilleren Kyaw Thu serverede mad for munkene, da dagens demonstrationer begyndte ved Rangoons gyldne pagode Shwedagon. Desuden er der blevet dannet en støttekomité, som blandt andre tæller filmstjernen Tun Eindra Bo, der beskrives som Burmas svar på Angelina Jolie.

Pres fra Kina

At der endnu ikke er blevet slået ned på demonstrationerne skyldes blandt andet, at munkene har en ganske særlig status i det buddhistiske land. Men Burmas naboland Kina, der længe har støttet Burmas militærjunta til gengæld for stabile leverancer af olie, gas og råstoffer, har formentlig også haft en finger med i spillet.

»Regeringen tolererer protesterne og gør ikke noget mod munkene på grund af pres fra Kina,« siger en unavngiven diplomat til AP. Den kinesiske regering er ikke interesseret i overgreb på civilbefolkningen, fordi den føler, at det vil være en plet på Kinas image op til OL.