Om mindre end 100 dage kan Mette Frederiksen være statsminister.

Hvis meningsmålingerne holder stik, kan Socialdemokratiets formand rykke fra sit kontor på anden sal på Christiansborg nogle få hundrede meter ned ad gangen og ind i Statsministeriet i stedet for Lars Løkke Rasmussen (V). 

Læs også:

Fabriksarbejderen Berit: Vi bliver syge eller dør, inden vi kan trække os tilbage

Arbejdsmarkedspolitikken vil få topprioritet i en eventuel ny S-regering. Mette Frederiksen er nemlig foruroliget over adskillige udfordringer på det danske arbejdsmarked.

- For det første har vi et stort problem med nedslidning og en mangel på mulighed for værdig tilbagetrækning fra arbejdslivet, siger hun og fortsætter:

- For det andet har vi et stort efterslæb på uddannelse på vores arbejdsmarked, qua de besparelser regeringen har gennemført på erhvervsuddannelserne og efteruddannelserne, fastslår Mette Frederiksen.

- For det tredje ser jeg et arbejdsmarked, som er mindre ordentligt og mindre reguleret, end da jeg var ung. Der er flere korttids-ansatte og flere vikarer. Mange er ikke længere omfattet af en overenskomst, og kombineret med et illegalt arbejdsmarked og social dumping er det en farlig udvikling, siger hun og beklager, at nogle af de rettigheder, som fagbevægelsen har kæmpet hjem, og som betrates som en naturlig del af det danske arbejdsmarked, er på tilbagetog. 

Hård kritik af plan

Problemerne med håndværkere, lagerarbejdere og rengøringsassistenter, der ofte må dykke ned i pilleglasset for at klare en hård fysisk arbejdsdag, har Socialdemokratiet leveret et muligt svar på.

Jeg synes, at vi er ret præcise. Vi siger, at det er dem, der har været lang tid på arbejdsmarkedet og er blevet nedslidte af at gå på arbejde.

I januar præsenterede partiet et udspil, der skal sikre ret til tidligere folkepension for de nedslidte, der har været flest år på arbejdsmarkedet. I takt med den stigende pensionsalder kan især kortuddannede ikke holde til at arbejde helt frem til pensionsalderen, mener Socialdemokratiet, der har afsat tre milliarder kroner årligt til at hjælpe de nedslidte. 

Planen har fået en hård medfart af regeringen og arbejdsgiverne. Blandt andet får Mette Frederiksen høvl for at risikere at sende raske mennesker på pension, så det bliver en stor regning i stil med efterlønsordningen. 

Den ophidsede debat afslører ifølge Mette Frederiksen en grundlæggende politisk uenighed om, hvornår man skal have lov at træde tilbage fra arbejdsmarkedet.

- Jeg vil have en værdig tilbagetrækning, inden folk når derhen, hvor de ikke længere kan det, som man skal kunne, når man er en almindelig rask og rørig lønmodtager, fastslår hun.

Økonomiprofessor Bo Sandemann finder det ifølge Jyllands Posten paradoksalt, at Socialdemokratiet regner bagvendt. Altså at partiet starter med at afsætte et bestemt beløb til en ny rettighed og først bagefter finder ud af, hvem der kan få den. Normalt vil partier starte med at specificere deres politik og derefter undersøge, hvor mange det vil omfatte og hvad det vil koste, påpeger han.

'Vi er ret præcise'

Også andre har kritiseret Socialdemokratiet for at være upræcise om, hvem der har ret til at gå på tidligere folkepension, og om regningen bliver langt dyrere end tre milliarder kroner. Kritikken preller af på Mette Frederiksen.

- Jeg synes, at vi er ret præcise. Vi siger, at det er dem, der har været lang tid på arbejdsmarkedet og er blevet nedslidte af at gå på arbejde. Og så vil vi i øvrigt sikre, at det gælder for både mænd og kvinder. Så er der noget teknik, der skal på plads, og det er ikke let, men det er viljen, der afgør, om man når derhen. Og det vil vi gerne lave sammen med arbejdsmarkedets parter, siger hun.

Finanseringen er der også styr på, mener partiformanden. 

- Vi kan finde tre milliarder ved at bede bankerne om at give et større samfundsbidrag og ved at tilbagerulle nogle af de skattelettelser, som Løkke og Fogh gav i nullerne til dem med de højeste kapitalindkomster og aktieindkomster. Det er da meget præcist, siger hun.

Men er det rengøringsassistenten og mureren, der vil få glæde af jeres udspil, mens gymnasielæreren ikke kan trække på retten til tidligere folkepension?

- Det er dem, der har været længst tid på arbejdsmarkedet og er mest nedslidte, og det skal vi så selvfølgelig sammen med arbejdsmarkedets parter kigge nærmere ind i, hvem det præcist er. Og så er der selvfølgelig nogle, der har taget en lang uddannelse, som ikke har været så lang tid på arbejdsmarkedet.

- Der er da kæmpe stor forskel på at have taget en akademisk uddannelse og starte på arbejdsmarkedet, når du er i slutningen af 20'erne og de mange ufaglærte, der er startet på arbejdsmarkedet som 15-16 årige. Men der kan godt være nogen, der er nedslidte, selvom de ikke har været på arbejdsmarkedet så lang tid, og der foreslår vi en mindre ordning ved siden af til at samle nogle af dem op.

Men kan tre milliarder kroner gøre det?

- Nogle siger, at det er en bombe under dansk økonomi, mens andre siger, at det er helt ligegyldigt. Det kan jo ikke være begge dele på en og samme tid. Og politik er jo også, at finansiere det, man gerne vil. Så tre milliarder er det, som vi som udgangspunkt sætter af. Det er der, vi starter.

Det er der, I starter. Så det må og kan godt blive mere end tre milliarder?

- Selvfølgelig kan det da blive mere. Hvis vi vurderer hen ad vejen, at det ikke er tilstrækkeligt, må vi se, om vi kan finde flertal til at udvide ordningen. Sådan har Socialdemokratiet altid arbejdet. Vores modstandere får det til at lyde, som om man skaber alle resultater i år nul. Stauning byggede heller ikke alle de almene boliger på en gang.

Vil ikke udstyre DA med vetoret

I lægger op til et tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter om det her pensionsudspil, men det er usikkert, om det bliver en trepartsaftale eller ikke?

- Det bliver et samarbejde. Det må være det, der er det afgørende. Til min store forundring har jeg konstateret, at arbejdsgiverne startede med at sige, at der slet ikke er et problem med nedslidning, og de har været utrolig negative i den her diskussion. Selvfølgelig bliver det ikke sådan, at hvis jeg bliver statsminister, får Dansk Arbejdsgiverforening en vetoret, så de kan blokere for, at det her bliver gennemført, siger Mette Frederiksen.

Hvis arbejdsgiverne ikke vil være med til at tage ansvar for de lønmodtagere, som de ifølge S-formanden selv har slidt ned, vil hun kigge sig om efter andre samarbejdspartnere.

- Mit håb er selvfølgelig, at DA besinder sig og kommer ind til forhandlingsbordet og finder nogle løsninger.

Så der bliver indbudt til trepartsforhandlinger om det her?

- Nej, der bliver indbudt til et samarbejde omkring det her.

Og hvilken form for samarbejde bliver det, når du ikke vil tage ordet trepartsforhandlinger i din mund?

- Jamen, jeg vil ikke udstyre nogen med en vetoret. Jeg har tænkt mig at gennemføre det her, og jeg kommer til at knokle for at få de socialdemokratiske mandater for, at vi kan få det gennemført.

Må ikke blive lang proces

Men hvad er din køreplan for pensionsudspillet efter et valg? Du indbyder til et samarbejde og hvad så?

- Vi skal først se, om der bliver et tilstrækkeligt stærkt mandat efter et valg til, at vi overhovedet kan få det gennemført. På den måde kommer danskerne til at forholde sig meget aktivt til, om der skal være en ret til tidligere folkepension. Jeg tror, at det bliver en af valgkampens absolut vigtigste temaer. Så det afhænger af hvordan vælgerne sammensætter Folketinget.

- Og så vil jeg indkalde arbejdsmarkedets parter. Ikke til en lang proces, for der er lønmodtagere, der er i klemme nu, fordi de har afskrevet sig efterlønnen. Jeg synes, at det haster med at finde en løsning, og jeg vil gerne lave det sammen med arbejdsmarkedets parter, for der er en sammenhæng med overenskomsterne, pensionssystemet og skattesystemet og det arbejdsmarked, vi ser foran os. Så håber jeg, at vi kan få fundet en løsning, der løser den opgave, og så skal det vedtages i Folketinget.

Der er ikke tid til lang proces, mener du. Hvor hurtigt kommer det at gå?

- Jamen, man kan jo ikke sætte en dato på, før man går i gang med arbejdet.

Men du kan have en ambition om, hvornår pensionsplanen skal føres ud i livet?

- Det er et hurtigt arbejdende samarbejde, for vi skal have det omsat til lovgivning, og det skal i gang med at virke, pointerer hun.

Nyt permanent Arbejdsmarkedsråd

Bliver Mette Frederiksen statsminister vil hun oprette et permanent arbejdsmarkedsråd, hvor både fagbevægelse og arbejdsgiverorganisationer skal have plads.

- Ideen er at have arbejdsmarkedets parter helt tæt på regeringen hele tiden, så vi kan monitorerer arbejdsmarkedet sammen, så vi kan se, hvad det er for en udvikling, der er i gang, og hvordan vi understøtter det bedst muligt, forklarer hun.

Så Arbejdsmarkedsrådet er en pendant til det Disruptionråd, som VLAK-regeringen nedsatte?

- Jeg kan simpelthen ikke finde ud af, hvad det Disruption-råd er. For det første forstår jeg ikke ordet og synes, at det er en mærkelig overskrift. Det eneste jeg kan huske er, at Hella Joof vil brænde det hele ned. Jeg finder ingen inspiration i Løkkes måde at arbejde på. Jeg ser et Arbejdsmarkedsråd, som insisterer på, at vi må få et velorganiseret dansk arbejdsmarked. Det sker i samspillet mellem kollektive overenskomster og lovgivning. Derfor bliver vi nødt til at sidde tættere sammen, siger hun.

Der findes masser af eksempler på afviste asylansøgere, der er i arbejde og illegal indvandring fra Afrika. Det er totalt uacceptabelt i mine øjne.

Mette Frederiksen er bekymret for, at stadig flere på det danske arbejdsmarked vil blive ansat på løse kontrakter uden ordentlige løn- og arbejdsvilkår.

- Det handler først og fremmest om at få styr på indvandringen. Jeg kan jo se, at der går folk på arbejde rundt omkring i vores land, hvor jeg tænker 'gad vide om der er et lovligt opholdsgrundlag?' Der findes masser af eksempler på afviste asylansøgere, der er i arbejde og illegal indvandring fra Afrika. Det er totalt uacceptabelt i mine øjne, understreger hun.

Nul sparekniv på uddannelse

Mette Frederiksen betoner, at arbejdsmarkeds- og indvandringspolitik hænger sammen, ligesom der også skal langt mere styr på vandrende arbejdstagere fra Polen, Rumænien og andre EU-lande.

- Jeg mener jo, at vi er gået for langt i EU. Arbejdskraftens fri bevægelighed er sket på bekostning af arbejdstagerrettigheder, og de to ting skal sidestilles i en social protokol, mener hun.

Mette Frederiksen går også til valg på at ville stoppe besparelserne på uddannelsesområdet. Hun kalder det bizart, at regeringens omprioriteringsbidrag og sparekniv på erhvervsuddannelser og voksen- og efteruddannelse betyder øget centralisering og færre unge, der får mulighed for at blive faglærte.

- Regeringen har rigtig travlt med at tiltrække arbejdskraft udefra, mens man samtidig ikke vil omskole sine egne ufaglærte til at blive faglærte. Det er en mærkelig måde at gribe arbejdet an på, for jeg tror, at mange af vores ufaglærte med et målrettet løft kunne dygtiggøre sig og så kunne blive på arbejdsmarkedet, siger hun. 

Lup på Moderniseringsstyrelsen

Socialdemokratiet går også til valg på et velfærdsløft, der blandt andet indebærer, at der skal ansættes flere sygeplejersker,  pædagoger og sosu-assistenter. 

- Når jeg zoomer ind på udfordringerne i den offentlige sektor, er min vigtigste iagttagelse, at der i det borgernære arbejde er for få kolleger. Hvad enten vi kigger på ældreområdet eller børneområdet eller folk med specialiserede behov, er der for få medarbejdere og for få kolleger. Og det skaber uundgåeligt et for presset arbejdsmiljø, der sætter sig i stress, siger hun.