Hvis du har haft hårdt, fysisk arbejde i 40 år, betalt din skat og tjent Danmark, så er det uværdigt at skulle trækkes gennem lægevurderinger, mener Berit Gita Neigaard.
Med sin historie kunne 58-årige Berit Gita Neigaard være en af dem, som politikerne har i tankerne, når de i øjeblikket diskuterer seniorførtidspension, nedslidning og tidligere pension til de danskere, der kom tidligt på arbejdsmarkedet.
Hun har arbejdet som ufaglært på forskellige industriarbejdspladser i omtrent 38 år og gennemgået flere operationer som følge af ensidigt, gentaget arbejde.
- I dag er arbejdsmiljøet bedre, men for mig er skaden jo sket. Jeg har haft fire diskusprolapser i nakken, hvor to af dem truede min førlighed, siger Berit Gita Neigaard, der blandt andet har fået indopereret to implantater.
Fortidens synder
Hun fik - efter et kort, mislykket forsøg på en uddannelse indenfor postvæsenet – job i tekstilindustrien i 1981 og arbejdede først 10 år på forskellige fabrikker i Ikast:
- Det var hårdt arbejde på akkord, hvor du syr den samme syning hurtigt måske 100 gange i træk. Dermed slider du også kroppen det samme sted. De mange gentagelser var særligt slemt ved nakke og skuldre, siger Berit Gita Neigaard.
Her findes en del af forklaringen på, at hun i årevis har døjet med smerter i netop den del af kroppen. Også på hendes næste arbejdsplads – Kelsen Groups småkagefabrik i Nr. Snede – hvor hun de første 23 år arbejdede på fabrikkens nathold.
- Da jeg startede, satte vi låg på med håndkraft. Det gør vi ikke mere, men det ændrer ikke ved, at jeg har gjort det. Desværre.
Senere kom Berit Gita Neigaard ned i den del af fabrikken, de ansatte kalder ”kartonneringen”:
- Det er her, vi slut-pakker. Der er mange tunge løft og mange vrid, når du skal have ting fra båndet og ned på pallen. I dag er der robotter, som løser opgaven, men når de stopper, må vi jo gøre det manuelt, forklarer hun.
Efter operationerne og slitage i kroppen kan Berit Gita Neigaard ikke længere være i produktionen, men hun arbejder fortsat på Kelsens fabrik – nu som tillidsrepræsentant på fuld tid.
Rettighed eller visitation
På Christiansborg koger diskussionen om det socialdemokratiske udspil om differentieret folkepension, og der forhandles samtidig om en forbedring af seniorførtidspensionen målrettet nedslidte. Det første som en rettighed, det andet som en ordning, nedslidte visiteres til.
- Som nedslidte er vi ikke syge - endnu. Derfor skal der fokuseres på, at man har ret til en værdig tilbagetrækning uden at skulle trækkes igennem en visitation, siger Berit Gita Neigaard.
Hun er bekymret for den stigende pensionsalder, som betyder, at en 18-årig tidligst kan få folkepension som 75-årig.
- Hvis vi som nedslidte skal fortsætte, til vi kan få folkepensionen, bliver vores sidste år på arbejdsmarkedet pinefulde og utålelige. Vi når at blive syge, eller vi dør, inden vi kan trække os tilbage og nyde vores sidste tid, siger Berit Gita Neigaard.
Hvis man kun har få år til folkepensionsalderen, været længe på arbejdsmarkedet og har en varigt nedsat arbejdsevne, kan man få tilkendt seniorførtidspension. Det kræver dog lægevurderinger og godkendelse fra kommunen.
Men det er ikke en værdig exit for mange, mener Berit Gita Neigaard:
- Hvis du har haft hårdt, fysisk arbejde i 40 år, betalt din skat og tjent Danmark, så er det uværdigt, at man skal trækkes gennem arbejdsprøvninger og lægevurderinger hos kommunen. Det er, som om de vil suge den sidste dråbe ud af dig. Vi skal have mulighed for en værdig alderdom, inden vi bliver syge, siger hun.