Der er ingen vej udenom. Fra næste år skal danskerne klare sig med en helligdag mindre.
Afskaffelsen af helligdagen skal finansiere de øgede forsvarsudgifter, som SVM-regeringen har fokus på, og som ifølge regeringen er en nødvendighed efter Ruslands invasion af Ukraine.
Det er et af budskaberne i statsminister Mette Frederiksens (S) nytårstale søndag. Hun erkender, at forslaget ikke møder jubel hos alle.
- Europa skal være stærkere selv. Og Danmark skal bidrage mere til Nato. Vi skal fremrykke investeringerne i vores forsvar og sikkerhed. Så vi i 2030 når op på de to procent, der er brug for, og som vi har lovet vores allierede, siger Mette Frederiksen.
- Det vil kræve noget af os alle sammen. Derfor har regeringen foreslået, at vi afskaffer en helligdag. Jeg fornemmer, at forslaget ikke har opbakning hos alle.
- Men hånden på hjertet. Vi kan ikke overkomme både krig i Europa, klimakrisen og udfordringerne herhjemme, hvis vi ikke - hver og én - er klar til at yde mere.
- Vi kan kun udvikle vores samfund, hvis vi tør forandre, siger hun.
Det er Mette Frederiksens fjerde nytårstale, men den første som statsminister for SVM-regeringen. Den så dagens lys for lidt over to uger siden.
I regeringsgrundlaget står der, at Danmark fra 2030 skal bruge to procent af bruttonationalproduktet (bnp) på forsvar og sikkerhed.
Mette Frederiksen nævner i talen ikke, hvilken helligdag der er tale om. Men da regeringsgrundlaget blev præsenteret, pegede hun selv på, at det er store bededag, der skal afskaffes. Dog først fra 2024. Dermed kan store bededag 5. maj i år blive den sidste af sin slags.
Tilbage i marts sidste år indgik Socialdemokratiet, Venstre, SF, De Radikale og De Konservative en politisk aftale, der fik navnet Det Nationale Kompromis.
Aftalen, som blev indgået kort tid efter Ruslands invasion af Ukraine, betød, at det skulle være en bunden opgave at sikre, at Danmarks udgifter til forsvar og sikkerhed blev løftet varigt til to procent af bruttonationalproduktet (bnp) inden udgangen af 2033.
Da SVM-regeringen blev til, fremgik det af regeringsgrundlaget, at de øgede forsvarsudgifter skulle fremrykkes.
Der er kommet fokus på forsvarsudgifterne, efter at Rusland invaderede Ukraine 24. februar sidste år.
- Danmark fortsætter vores vedholdende og loyale opbakning til Ukraine. Samtidig må vi forberede os på, at vi også herhjemme står over for væsentligt skærpede trusler, siger Mette Frederiksen.
- I Europa har vi en tendens til at forestille os, at resten af verden tænker og gør som os.
- Vi troede i mange år, at samhandel og vækst nærmest per automatik ville føre til fredelig sameksistens. Vi nedrustede, da andre oprustede.
- Og vi har på en række områder gjort os selv for afhængige af andre. Nu ser vi, at vi var for naive. At vi står på tærsklen til en ny tid. Som bliver svær, siger hun.
/ritzau/