Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) sætter nu tal på, hvad hun mener, er 'en rimelig indtægt' for handicappede i fleksjob.
Det sker mens, hun kæmper for at få vedtaget den udskældte reform af førtidspension og fleksjob i Folketingssalen, inden politikerne går på juleferie.
Ansatte i fleksjob er "sikret en rimelig indtægt, da de som minimum er sikret en indtægt på cirka 200.000 kroner," skriver Mette Frederiksen i et svar til Folketingets beskæftigelsesudvalg.
Dermed stiller ministeren sig bag en månedlig indtægt på 16.600 kroner om måneden før skat til de handicappede.
Kritikken hagler ned
Ministerens udmelding kommer som et modsvar til et meget kritisk høringssvar fra Muskelsvindfonden.
Men her vækker Frederiksens ord blot endnu mere harme.
"I ministerens øjne er vi åbenbart kun andenrangsmennesker," siger landsformand Evald Krog.
Han er især oprevet over, at ministeren siger, at der er "en god balance" i reformen mellem hensynet til varigt handicappede og syge, som har udsigt til hel eller delvis helbredelse.
"Alene det, at man har et handicap gør, at man kun kan tjene 200.000 kroner. Det er urimeligt, det er forskelsbehandling," siger Evald Krog.
Organisationer, privatpersoner og fagforeninger fra hele landet har afleveret det ene kritiske høringssvar efter det anden mod den politiske aftale fra forsommeren.
Straffet økonomisk for handicap
Evald Krog påpeger, at hans medlemmer ikke har udsigt til helbredelse, og derfor bliver straffet hårdt på pengepungen, fordi reformen åbner for, at lønnen til nye fleksjobbere fremover bliver bestemt udfra, hvor meget og hvor længe den handicappede kan arbejde. Tidligere er fleksjobbere blevet aflønnet med overenskomstmæssig løn.
"Heldigvis har vi også medlemmer, som begynder i ordinære jobs og tjener både 300.000 og 400.000 kroner i lighed med andre. Når deres fremadskridende sygdom gør dem ude af stand til at bevare et fuldtidsjob, så straffer Mette Frederiksens reform dem voldsomt på økonomien, selv om muskelsvind ikke er noget man selv har bedt om. Og jo sværere muskelsvinden gør folks hverdag, jo mere bliver de straffet økonomisk," siger Evald Krog.
I det officielle svar til Muskelsvindfondens høringssvar forsvarer ministeren dog reformen, fordi målet med er at flytte flere danskere fra fleksjob til et rigtigt arbejde.
"Hensigten med midlertidige fleksjob er, at fleksjobordningen i modsætning til i dag i højere grad skal kunne fungere som et springbræt til ordinær beskæftigelse eller til en øget arbejdstid," lyder det fra Mette Frederiksen.
S har erkendt lønnedgang
Og hun påpeger samtidig, at lønnen til fremtidige fleksjobbere bygger på en vurdering fra jobcentret.
Formanden for Folketingets Beskæftigelsesudvalg, socialdemokraten Lennart Damsbo Andersen, har dog tidligere erkendt, at nogle handicappede vil kommer til at gå ned i løn med reformen.
En fleksjobber, som eksempelvis kun kan arbejde 20 timer om ugen for halv kraft, vil kunne se frem til en lønnedgang.
"Det er der ingen tvivl om," sagde han til Avisen.dk allerede i oktober.
Økonom, lektor og arbejdsmarkedsforsker Jørgen Stamhus fra Aalborg Universitet mener, at Mette Frederiksen har begået en fejl ved at overlade lønsættelsen til jobcentre og lokale forhandlinger.
"Det er reformens problem - det ville jeg aldrig have anbefalet," slutter han.
Jørgen Stamhus mener, man burde have fastlagt klare retningslinjer for, hvilken løn fleksjobberne kan regne med.
Han tilføjer dog, at der er behov for en reform af fleksjobordningen.
"Det var aldrig meningen, at folk skulle parkeres på ordningen," konstaterer han.
Læs hele Mette Frederiksens svar til høringssvaret fra Muskelsvindfonden.