Både vandslanger og elektriske hegn er angiveligt blevet brugt som afstraffelsesmetoder mod plejebørnene fra Mern.
Det berettede et af de ni plejebørn om i retten i dag.
"Jeg kan huske, at han står i hjørnet med en vandslange og spuler os til med koldt vand. Derefter bliver vi sendt ud i gården, hvor vi skal løbe rundt med bare tæer," fortalte den 23-årige kvinde i retten torsdag ifølge Berlingske.
To tidligere plejeforældre var i dag på anklagebænken tiltalt for at have vanrøgtet, frihedsberøvet og udøvet vold mod i alt ni plejebørn igennem to årtier.
Det første plejebarn vidnede i dag i sagen og fortalte omomfattende omsorgsvigt.
"Min storebror og jeg har spist tandpasta og toiletpapir, når vi blev sultne. Min storebror har sikkert tænkt, at det var fibre i det. Vi blev enige om, at hvis vi lagde papiret ind i munden et stykke tid, så var det ikke så ubehageligt at sluge," fortalte den 23-årige kvinde i retten torsdag ifølge Berlingske.
Begge forældre nægter sig skyldige i de tyve anklager.