Mediekoncern får medvind af EU i millionsag om annoncer

Cirka 40 straffesager om reklamer for ulovlige spil er blevet sat i bero efter afgørelse fra EU-Domstolen.
Chefredaktør Poul Madsen på Ekstra Bladet er under anklage for at have bragt ulovlige annoncer for spil. Hans forsvarer håber, at anklagemyndigheden opgiver sagen efter en afgørelse fra EU-Domstolen.
Chefredaktør Poul Madsen på Ekstra Bladet er under anklage for at have bragt ulovlige annoncer for spil. Hans forsvarer håber, at anklagemyndigheden opgiver sagen efter en afgørelse fra EU-Domstolen. Foto: Liselotte Sabroe/arkiv/Scanpix

En stribe straffeager mod danske medier om ulovlige annoncer for spil bør falde til jorden efter en afgørelse i EU-Domstolen onsdag.

Det er i hvert fald holdningen hos advokat Martin Dittmer, der repræsenterer JP/Politikens Hus, som er anklaget i den største af sagerne.

- Det er en klar sejr, siger han om afgørelsen, hvor EU-Domstolen har svaret på et spørgsmål fra Københavns Byret i en verserende straffesag mod JP/Politikens Hus og Poul Madsen og Bent Falbert - henholdsvis nuværende og tidligere chefredaktør på Ekstra Bladet.

I straffesagen har Københavns Politi krævet 90 millioner kroner konfiskeret hos JP/Politikens Hus, fordi det beløb hævdes at være tjent på salg af annoncer for ulovlige spil.

Oprindeligt hævdede anklagemyndigheden, at fortjenesten udgjorde hele 415 millioner kroner, men undervejs i forløbet er beløbet altså reduceret.

Imidlertid har koncernen krævet frifindelse med den begrundelse, at Danmark ikke gav EU besked om en lovændring i 2003, som kriminaliserede reklamer for ulovlige spil på nettet.

Argumentet er helt centralt, for en lovgivning, der er i strid med EU-retten, kan ikke håndhæves.

Hvis der er tale om en såkaldt teknisk forskrift, har medlemslande pligt til at orientere EU-Kommissionen. Midlet er en såkaldt notifikation, og EU-Domstolen har onsdag svaret på, om lovændringen udgjorde en teknisk forskrift.

Ja, lyder det fra Luxembourg - såfremt der i lovens forarbejder står, at formålet var at udvide det gældende forbud mod reklamer til også at omfatte online-spilletjenester.

Men selve afgørelsen overlader EU-Domstolen til byretten i København, hvor sagen mod JP/Politikens Hus har ligget stille siden sommeren 2015.

- Det er helt åbenbart, at man i forarbejderne til lovændringen havde til hensigt at gribe ind også over for reklamering for onlinespil, siger advokat Martin Dittmer.

- Vi ser afgørelsen som en imødekommelse af de synspunkter, vi har gjort gældende, siger advokaten.

- Jeg håber, at anklagemyndigheden omsider - efter at have haft denne sag i små 15 år - vil opgive sagen mod JP/Politikens Hus, siger han.

Koncernen tjente penge på, at Ekstra Bladet bragte annoncer for blandt andet Ladbrokes, Nordic Bet, Mermaid Poker, Betsafe og Pokerstars.

I alt er cirka 40 tilsvarende sager blevet sat i bero på grund af Københavns Byrets spørgsmål til EU-Domstolen.

Hvordan anklagemyndigheden opfatter afgørelsen, vides onsdag eftermiddag ikke. Det har ikke været muligt for Ritzau at få en kommentar fra de relevante jurister i Københavns Politi eller hos Rigsadvokaten.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.