Aktiv dødshjælp skal ikke være en mulighed i Danmark, hvis det står til et flertal i Det Etiske Råd.
I en udtalelse offentliggjort onsdag tager 16 af rådets 17 medlemmer afstand fra en lovliggørelse, sådan som et borgerforslag lægger op til.
Der er for meget på spil i forhold til et "grundlæggende menneskesyn", mener flertallet.
Det peger på, at aktiv dødshjælp risikerer at forandre "vores forestillinger om alderdom, dødens komme og livskvalitet".
Blandt flertallet er Merete Nordentoft, der er professor i psykiatri på Københavns Universitet.
Hun frygter, at aktiv dødshjælp vil føre til, at mennesker, der trods alvorlig sygdom fortsat ønsker at leve, kan føle et pres til at komme herfra.
- For mig er retten til at være til besvær og retten til at koste samfundet penge den vigtigste begrundelse for at sige nej.
- Indføres aktiv dødshjælp, frygter jeg, at nogle mennesker vil opleve, at der vil blive sat spørgsmålstegn ved deres ret til at eksistere.
Professor i psykologi Svend Brinkmann er blandt det store flertal i Det Etiske Råd, der ikke mener, at aktiv dødshjælp skal være muligt i Danmark. (Arkivfoto). Mathias Svold/Ritzau Scanpix
Desuden har arbejdet i psykiatrien vist hende, at patienters ønske om at dø ikke er konstant, men kan skifte over tid.
- Når vi følger mennesker, der har forsøgt selvmord, kan vi se, at langt de fleste ikke har selvmordstanker et år efter. Også blandt mennesker med alvorlige fysiske lidelser sker der ændringer.
- Set i det lys er aktiv dødshjælp uigenkaldeligt. Man kan jo ikke fortryde bagefter, siger Merete Nordentoft.
Rådet har især set til erfaringer i Holland, der tillader både assisteret selvmord og eutanasi, hvor det er en læge, der hjælper den syge ind i døden.
Her viser erfaringen, at det er svært at afgrænse tilbuddet, siger medlem af rådet Svend Brinkmann, der er professor i psykologi på Aalborg Universitet.
- I begyndelsen var det kun patienter med en ubærlig fysisk lidelse, så var det også psykiatriske patienter, mennesker med kognitive handicaps, og i foråret blev det udvidet til terminalt syge børn under 12 år.
- Det viser, at det er umuligt at forestille sig en lovgivning, der er tilstrækkelig sikker og afgrænser gruppen.
Debatten om aktiv dødshjælp er foruden borgerforslaget "Legalisering af aktiv dødshjælp" aktualiseret af, at statsminister Mette Frederiksen (S) har udtalt, at hun er fortaler.
Desuden har syge og pårørende i medierne efterlyst hjælpen.
Dem har rådets medlemmer lyttet til, siger formand Leif Vestergaard Pedersen. Tilbage står dog fortsat, at aktiv dødshjælp er etisk problematisk, mener han.
- Det ulykkelige er, at når man siger nej, har det negative konsekvenser for de mennesker, der ikke ønsker at fortsætte deres liv, fordi de synes, livet er håbløst.
Kun et medlem af rådet, Birgitte Arent Eiriksson, støtter aktiv dødshjælp.
/ritzau/