»I havde hundrede milliarder chancer og muligheder for at have undgået i dag. Men I besluttede at spilde mit blod. I har tvunget mig op i et hjørne og kun givet mig én mulighed. Beslutningen var jeres.«
Ordene er vrede, men stemmen overraskende monoton. Den tilhører Cho Seung-hui, der i dag er kendt verden over som den mand, der var skyld i det værste skoleskyderi nogensinde i amerikansk historie.
Inden Cho gik ud og skød og dræbte 30 andre mennesker, tog han sig tid til at sende en pakke med 29 billeder, 27 små videooptagelser og et manifest på 1.800 ord til den amerikanske tv-station NBC.
Ifølge NBC havde han brugt mindst seks dage på optagelserne, der er lavet en række forskellige steder. Meget tyder på, at de sidste optagelser blev lavet efter, Cho skød de første to personer. Han ville sikre, at hans stemme blev hørt en sidste gang.
Almindelig opvækst
Hvor al vreden kommer fra, er dog stadig et stort spørgsmålstegn. Den 23-årige engelskstuderende var tilsyneladende vokset op i et stabilt hjem. Som otte-årig flyttede hans familie fra Sydkorea til USA i håbet om at skabe en bedre tilværelse.
Der åbnede de et renseri i staten Virginia, hvor Cho voksede op. Hans søster er uddannet økonom fra det prestigefyldte Princeton University og arbejder i dag for statens genopbygningskontor for Irak.
Hans ungdom er der stadig ikke kommet nyt om. Det virker som om, at første gang, han opfører sig unormalt, er i efteråret 2005.
Inden for en måned kontaktede to kvinder politiet, fordi de var blevet forfulgt af Cho og havde modtaget en række telefonopkald. Men da ingen af dem ønskede at lave en officiel anmeldelse, kunne politiet ikke gøre noget ved ham.
Først da en anonym person ringede til politiet for at advare dem om, at Cho var på selvmordets rand, besluttede politiet sig for alligevel at tage en snak med ham.
Blev mentalundersøgt
Cho mødte frivilligt op hos politiet. Men de personer, han talte med, må alligevel være blevet bestyrtede over ham, for Cho blev sendt videre til en mentalundersøgelse. En af psykologerne vurderede, at Cho skulle tvangsindlægges, hvilket en dommer skrev under på med begrundelsen, at han udgjorde en sandsynlig fare for sig selv og andre.
Cho gik dog frivilligt med til at lade sig indlægge, og ordet tvang kom aldrig til at stå på nogle officielle papirer. Derfor havde han halvandet år senere ikke problemer med at få en våbentilladelse.
Og ifølge lægerne på Carilion St. Albans psykiatriske hospital, hvor Cho lå indlagt i et døgn, var der heller ikke grund til at frygte, at han kunne finde på at skade andre.
»Hans sindsbevægelse er flad, og humøret er deprimeret. Han nægter at have selvmordstanker. Han udviser ikke symptomer på tankeforstyrelser. Hans indsigt og bedømmelse er sunde,« skrev lægerne dengang, men anbefalede samtidig, at han søgte professionel hjælp.
Om han nogensinde gjorde det, vides ikke. Hvis han gjorde, hjalp det ikke. På studiet blev han kendt som The Questionmark Kid (spørgsmålstegnsdrengen, red.), fordi han ikke skrev sit navn på holdlister, men blot efterlod et spørgsmålstegn.
»Jeg hørte aldrig hans stemme, når jeg var i et lokale med ham. Han så os aldrig i øjnene,« siger Karan Grewal, der boede på kollegie med Cho, til L.A. Times.
På engelskstudiet lagde både lærere og elever nemlig mærke til hans ofte makabre manuskripter, hvor vold og ukvemsord dominerede indholdet. Da han samtidig havde for vane at tage billeder med sin mobiltelefon under bordene, var der til sidst flere af kvinderne, der nægtede at komme til timer med ham.
Derfor endte læreren Nikki Giovanni med at smide ham af holdet, samtidig med at hun gjorde universitetets ledelse opmærksom på teksterne. Faktisk var der flere af lærerne, der henvendte sig til ledelsen omkring Cho. Men da hverken hans opførsel eller teksterne indeholdt direkte trusler, kunne universitetet ikke gøre noget.
Stadig mange spørgsmål
Hvordan han gik fra at skrive voldelige tekster til selv at udføre handlingerne ligger stadig i det uvisse. I en af videooptagelserne sammeligner Cho sig selv med Eric Harris og Dylan Klebold, der i 1999 skød og dræbte 12 personer på deres gymnasium Columbine High. Cho var, lige som de to andre, en enspænder. Men om han også blev mobbet er blot et af mange spørgsmål.
Det vides heller ikke, hvad det betød, at han havde skrevet Ismael Ax på sin ene arm, inden han gik ud og skød omkring sig. Men amerikanerne vil sikkert bruge de næste mange uger på at forsøge at forstå, hvad der fik Cho Seung-hui til at gå ud og slå 32 andre mennesker ihjel, inden han rettede pistolen mod sig selv.