Der var dramatik, da Sydafrikas gamle apartheidhelt og tidligere præsident, Nelson Mandela, for to uger siden i al hast blev bragt til hospitalet.
Det fortæller det sydafrikanske præsidentkontor nu.
Ifølge oplysningerne brød ambulancen sammen på vejen fra den 94-årige Mandelas hjem og til hjerteklinikken i Johannesburg 55 kilometer væk.
Det var motorproblemer, og en anden ambulance måtte tilkaldes, siger Mac Maharaj, der er talsmand for præsident Jacob Zuma.
Han tilføjer, at ambulancerne er fuldt udstyret med intensivt udstyr, så Mandela led ingen overlast.
Der var desuden specialister og sygeplejersker på den sammenbrudte ambulance.
Mandela behandles for en lungeinfektion - en lidelse, der flere gange i det seneste halve år har sendt ham til behandling - og det ser ud til, at det er en alvorlig omgang.
- Mandelas tilstand er fortsat alvorlig, men stabil, siger Maharaj.
Talsmanden vil ikke kommentere en rapport fra den amerikanske tv-station CBS, der siger, at Mandela ikke har åbnet sine øjne i flere dage.
Nelson Mandela, der blev Sydafrikas første sorte præsident i 1994, blev indlagt på hospitalet den 8. juni.
/ritzau/AFP
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.