En regulær massakre udspillede sig tirsdag på en politistation i Shanghai, da en mand stormede ind og stak fem betjente ihjel. Fire andre betjente og en sikkerhedsvagt er såret.
De er ifølge BBC's hjemmeside kørt til hospitalet, hvor de bliver behandlet for stiksår. Bbc.co.uk skriver, at manden blev arresteret umiddelbart efter massakren.
Manden er ifølge bbc.co.uk 28 år gammel og stammer fra Beijing. I fjor blev han arresteret for at stjæle cykler. Han er angiveligt arbejdsløs.