Statsejede selskaber skal give offentligheden større indblik i, hvad de foretager sig. Det samme gælder Kommunernes Landsforening og Danske Regioner.
Og så får offentlige myndigheder, som et forsøg, åbne postlister, så borgerne kan gå ind og se, hvad ministerier og kommuner får af breve.
Det er nogle af elementerne i den nye offentlighedslov, som justitsminister Morten Bødskov (S) onsdag er blevet enig med V og K om.
- Offentligheden får langt bedre mulighed for indsigt på en række nye områder, siger Morten Bødskov.
Offentlighedsloven sikrer i dag, at borgere og journalister som udgangspunkt har lov til at få aktindsigt i de dokumenter, de offentlige myndigheder har. Men der er en række undtagelser.
Den nuværende lov stammer fra 1985, og siden dengang er der blandt andet sket det, at antallet af helt eller delvist offentligt ejede selskaber er eksploderet.
Disse selskaber - som for eksempel Dong Energy, Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen - er ikke omfattet af den nuværende offentlighedslov.
Fremover bliver selskaber, hvor staten ejer mere end 75 procent, også underlagt loven.
Desuden betyder loven, at man fremover kan søge aktindsigt i et bestemt tema. I dag skal man vide ret præcist, hvilke dokumenter man vil se for at gøre sig håb om aktindsigt.
Oversigter over myndighedernes postlister vil også gøre det nemmere for borgerne at vide, hvad de skal lede efter, og det glæder SF's retsordfører Karina Lorentzen.
- Fordelen er, at journalister og borgere nemt selv at kan undersøge, hvad der ligger af dokumenter, som de kan søge aktindsigt i, siger hun.
De åbne postlister bliver dog kun et forsøg i første omgang.
Karina Lorentzen forklarer, at man blandt andet skal finde ud af, om det kommer til at give for meget administration. For personsager skal nemlig ikke fremgå af postlisterne, der derfor skal sorteres først.
Som den nuværende lov indeholder den nye lov også en række begrænsninger af åbenheden - på nogle punkter bliver der faktisk mindre åbenhed.
Det gælder dokumenter, som ministre udveksler med deres ministerkolleger eller andre politikere i forbindelse med politisk rådgivning, lovgivning eller "tilsvarende politisk proces."
Det er et af aftalens mest omstridte punkter.
- Hensigten er ikke, at det skal være carte blanche til at undtage dokumenter. Der skal være en konkret grund, siger Morten Bødskov.
/ritzau/