Lines Kesslers mor, kaldet Mopper, er syg.
Det kom frem på et pressemøde, hvor Linse Kessler, datteren Geggo og svigersønnen Cengiz fortalte den fremmødte presse, at familien har vidst det i fire måneder.
Ann, som er Linses mors rigtige navn, er så alvorlig syg, at hun næppe bliver rask.
- I det hele taget er det svært at være uden Mopper og forestille sig, at Mopper slet ikke er her mere. Det er det værste, og det prøver jeg også at lade være med for, hvis vi er rigtig heldige så ... - vi skal nok bruge et lille mirakel - så kan vi beholde hende, fortalte Linse til Ekstra Bladet.
Det kom ikke frem, hvad Mopper fejler, men Linse Kessler fortæller til avisen, at hendes mor har været indlagt i en periode.
- Hun har en sonde, men ellers kan man ikke se forskel. Hun ser bedre ud end nogensinde. Hun har taget på og lever meget sundere, så det er meget svært at se, siger Linse.
Til Realityportalen.dk fortæller Linse Kessler, at veninden Didde har været en stor støtte under morens sygdomsforløb.
Torsdag starter ti nye afsnit af 'Familien fra Bryggen' på TV3. Og her er Mopper med.
- Men det har også betydet meget, at Mopper har en optur lige nu. Det har været heldigt, for så er hun jo været glad, og det er vi andre også. Vi griner rigtig meget og er glade i programmet, men man kan dog heller ikke lade være med at blive påvirket af, at Mopper er syg og har ting ud af næsen og sådan noget. Det vil seerne også kunne mærke. Så der kommer også nogle sørgelige episoder, og jeg kommer faktisk til at græde en enkelt gang, fortæller Linse til Realityportalen.dk.