Morgenværten Line Baun Danielsen var på vej til jobbet som chef på TV 2’s nye sportskanal, TV 2 Sport.
Den populære studievært havde sagt ja og underskrevet kontrakten, og den nye kanal var parat til at præsentere sin sportschef.
Men Line Baun Danielsen fortrød i sidste øjeblik og hoppede fra.
Det fortæller B.T.
Derfor står den nye danske sportskanal stadig uden sportschef.
»Jeg er blevet tilbudt et job som sportschef på TV 2 Sport. Det var på mange måder et drømmejob, men jeg valgte at springe i målet af private årsager,« fortæller Line Baun Danielsen til avisen.
Kanalen gik i luften 11. april, men den står stadig uden den sportschef, der skal være med til at tegne kanalens profil og sætte kursen for medarbejderne.
Line Baun Danielsen er ked af, at kanalen stadig ikke har fundet en afløser for hende.
»Jeg beklager rigtigt meget, at TV2 Sport stadig står uden sportschef. Det sværeste valg kan nogle gange være at sige nej,« fortæller den populære vært.
B.T. mener også at vide, at den pensionerede cykelrytter Rolf Sørensen har været til samtale om jobbet som sportschef. Men han blev vejet og fundet for let af ledelsen.