Skuespilleren Lindsay Lohan, også kendt som LiLo, trodser oddsene for at ryge ud i endnu et alkohol- og narkomisbrug. Hun er tilsyneladende begyndt at drikke igen, skriver bt.dk.
- I disse dage drikker jeg spandevis af grøn te, og så drikker jeg et glas champagne eller to om aftenen, siger Lindsay Lohan til den engelske avis The Observer.
Alt tyder derfor også på, at champagnen bliver fundet frem, når Lindsay Lohan holder fest på Peninsula Hotel i Hollywood den 8. august.
Ifølge bt.dk er Lindsays far, Michael Lohan, dog ikke inviteret. Han er nemlig ikke begejstret for det lesbiske forhold mellem hans datter og dj'en Samantha Ronson, der er lillesøster til hit-produceren Mark Ronson.