Den populære tv-vært, Lene Beier, er blandt andet kendt for sin kærlighed til naturen - og gerne den vilde af slagsen.
Derfor går en enkelt dårlig vane hende måske ekstra meget på omkring hjemmet i Søvang i Dragør, hvor den 45-årige tv-vært bor med familien.
Det fortæller
billedbladet.dk.
Den dårlige vane kunne Lene Beier således godt undvære hos københavnerne, fortæller hun.
- Jeg bor jo med Amarminoen i baghaven, og det overrasker mig simpelthen, hvor meget skrald der ligger og flyder. Det er især slemt, når vejret har været godt, og folk har gået ruten. Det synes jeg virkelig er ærgerligt. Jeg ved selvfølgelig ikke, om det er københavnerne eller nogen andre. Men jeg ved, at der er nogen, som går den tur og bare smider deres skrald, og det synes jeg, man skal stoppe med, citerer billedbladet.dk fra en artikel i Berlingske.
Den opfordring er hermed givet videre.
Lene Beier er en af Danmarks allermest populære tv-værter med programmer som "Landmand søger kærlighed", "Hjem til gården" og "Vi drukner i rod".
Tv-værten er opvokset i Skive, men har det meste af sit voksne liv boet i københavns-området.