Det er svært at opgøre, hvor mange kvinder der præcist går i burka eller niqab, men flygtninge- og migrantstrømmen har sandsynligvis ført flere til Danmark.
Det vurderer Brian Arly Jacobsen, lektor i religionssociologi ved Københavns Universitet.
Diskussionen om burka er højaktuel, da Dansk Folkeparti ventes at fremsætte et beslutningsforslag, efter at Folketinget åbner i næste uge.
- Som følge af den større flygtningestrøm til Danmark, især af flygtninge med muslimsk baggrund, så kunne man godt antage, at der kunne være få ekstra i burka eller niqab, siger Brian Arly Jacobsen.
Mellem 100 og 200 kvinder går i enten niqab eller burka ifølge den otte år gamle burka-rapport.
Den er baseret på skøn fra en række imamer, sundhedsplejersker, skoleledere, forskere samt interviews med syv tildækkede kvinder og en enkelt selvstændig observation.
Dansk Folkepartis forslag er mod heldækkende klædedragt, da det er diskriminerende at gå efter enkelte befolkningsgrupper.
Flere medlemmer af Venstres folketingsgruppe er åbent gået frem med støtte til et forbud. Ifølge en optælling fra DR Nyheder er seks for et forbud, seks er imod og resten har ikke ønsket at udtale sig.
Regeringen er også splittet i spørgsmålet. De Konservative er for, Liberal Alliance er imod, mens Venstre endnu ikke har taget endelig stilling.
Det er i langt overvejende grad i København, Aarhus og Odense, at det er udbredt, men de ses alligevel sjældent ifølge forskeren.
- Jeg kommer en hel del i de moskemiljøer, og jeg ser nærmest aldrig nogensinde nogen gå i det, siger Brian Arly Jacobsen.
Et ofte brugt argument i debatten for og imod niqab eller burka er, at det er undertrykkende over for kvinderne.
- Rapporten pegede på, at en del kvinder, især de danske konvertitter, gjorde det frivilligt. Det er bestemt ikke alle, der går med burka eller niqab, som er undertrykt og tvunget til det af manden, men det findes også.
- Man skal nok se lidt mere nuanceret på, hvem der iklæder sig burka eller niqab, og hvad motivet er, siger Brian Arly Jacobsen.
/ritzau/