Inflationshjælpen på 350 millioner kroner til midlertidig huslejenedsættelser, der blev aftalt i sidste måned, kommer først på den anden side af sommerferien.
Det oplyser Landsbyggefonden, hvorfra pengene skal komme, til DR.
- Landsbyggefonden forventer, at der kan udbetales huslejestøtte til de relevante boligafdelinger, med effekt på selve huslejen fra og med september 2023, lyder et skriftligt svar til DR.
Hjælpen får formentlig også længere udsigter end september. Det er ifølge DR social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theils (S) vurdering, at "det bliver senere end september måned, før pengene faktisk kommer ud".
Hjælpen blev besluttet med en inflationspakke, som SVM-regeringen indgik med seks andre partier i februar.
Her blev man enige om at prioritere de 350 millioner kroner fra Landsbyggefonden til ekstraordinære nedsættelser af husleje. Det gælder i almene boligafdelinger.
Landsbyggefonden er en institution, som er stiftet af almene boligorganisationer. Den har til formål at videreudvikle og opretholde almene boligforhold.
Det er fonden selv, der beslutter, hvem der får hjælpen. De bestemmer nogle kriterier, som boligafdelingerne kan søge efter.
Når hjælpen ikke kan komme hurtigere ud, skyldes det, at det kræver en lovændring at få pengene ud til lejerne. Og det arbejde skal gøres ordentligt, siger ministeren til DR.
Mediet skriver, at Boligministeriet arbejder på et udkast til et lovforslag, som formentlig skal i høring i marts.
Men har man som lejer brug for hjælp her og nu, kan boligforeningerne give henstand, så man får mere tid til at betale.
- Det er også en mulighed for at tale med den lokale kommune om at undgå at udsætte lejer, hvis man er rigtig hårdt trængt, siger Pernille Rosenkrantz-Theil til DR.
Hos Mødrehjælpen mener direktør Ninna Thomsen, at det ville have gjort en kæmpe forskel for mange familier, hvis udbetalingerne var sket allerede i marts eller april.
- Netop fordi det er huslejen, som mange familier har svært ved at betale, så frygter jeg, at mange tvinges ud i dyre kviklån, men også, at der er familier, som må gå fra hus og hjem, siger hun til Ritzau.
Hun kritiserer regeringen for at skubbe sit ansvar over på andre aktører.
- Der er efterhånden et tydeligt mønster, der viser, at så snart regeringen skal hjælpe fattige familier, så sætter de nogle andre for bordenden. Så sætter de Landsbyggefonden, civilsamfundsorganisationer elle kommunerne til at lave udbetalingerne.
Det står ikke klart, hvor mange der får hjælpen, og hvor længe den varer.
/ritzau/