De plejer at stå last og brast om Donald Trump, men gårsdagens tale, hvor Donald Trump erklærede sig som vinder og han ville få højesteretten i landet til at stoppe alle optællinger, har chokeret mange republikanere.
Senatets leder Mitch McConell, som ikke har for vane at kritisere sin præsident offentligt, udtalte til pressen, at "at erklære en sejr er noget anderledes end at tælle stemmerne op, som man skal...".
Trump udtalte også i sin seneste tale, at et organiseret snyd finder sted, og det er en trist måde at afgøre et valg på, og han ikke ville finde sig i det.
Det har fået en anden ledende republikaner, Chris Christie, til at sige til ABC News, at der overhovedet ikke er basis for at snakke om snyd og at alle stemmer skal tælles med i et demokratisk valg.
- Der er overhovedet ikke basis for at komme med den slags argumenter, som han (Trump, red.) gør. Det er der bare ikke. Han har undermineret sin egen troværdighed, og det er en dårlig strategisk og politisk beslutning, siger han.
Andre udtalelser
Ohios guvernør Mike DeWine til Fox News: - Jeg er Trump-tilhænger, men hvis det ender med en sejr til Biden, så støtter vi alle i partiet op om ham. Vi tror på lovens bogstav, og at alle stemmer skal tælles op...
Illinois' Adam Kinziger på sin Twitter-profil: - Stop! Fuldt stop! Alle stemmer skal tælles uanset om du vinder eller taber. Vi må acceptere udfaldet for at redde demokratiet...
Marco Rubio, Floridas senator også på Twitter: - At tælle stemmer op i nogle dage er IKKE svindel...
Marylands guvernør Larry Hogan til Washington Post: - Det er ufatteligt og en kæmpe fejltagelse, han laver. Alle amerikanere ønsker sig et retfærdigt og demokratisk valg...