Det er klokkeklart, at historikeren og islamkritikeren Lars Hedegaard har offentliggjort navnet på den mand, som er sigtet for at ville skyde og dræbe ham.
Ganske vist er der nedlagt forbud mod at offentliggøre den formodede gerningsmands identitet. Men forbuddet strider mod al logik.
Sådan lyder det fra Lars Hedegaards forsvarer, Peter Trudsø.
Onsdag formiddag i Østre Landsret har han fremført sine argumenter for, at Lars Hedegaard ikke bør straffes for at have skrevet mandens navn i en svensk netavis, i sin bog "Attentatet" og på Facebook.
- Godt nok er der et hensyn til, at hvis der er navneforbud, skal der være en sanktion, hvis det bliver overtrådt.
- Men alle sager er forskellige. Og denne sag er på alle parametre speciel, siger Peter Trudsø.
Lars Hedegaard blev i marts i år straffet med en bøde på 10.000 kroner for at offentliggøre navnet på manden, der er sigtet for at ville dræbe ham.
Dommen faldt ved Retten på Frederiksberg og blev efterfølgende anket af Lars Hedegaard.
Advokat Peter Trudsø fremhæver, at den formodede attentatmand er efterlyst internationalt. Netop derfor giver det ikke mening at holde hans identitet hemmelig.
- Jeg har tænkt meget over det. Men jeg har ikke kunnet finde et eneste logisk argument, der underbygger, at hvis man skal finde en person, er det nemmere, hvis man holder personens identitet hemmelig for offentligheden, siger Peter Trudsø.
Anklager Henrik Aagaard mener imidlertid, at hele princippet om navneforbud er i fare, hvis ikke Lars Hedegaard dømmes for sin skriftlige åbenmundethed.
- Tiltalte må have tillid til, at politiet gør de nødvendige bestræbelser på at pågribe den efterlyste. Jeg er sikker på, at politiet har foretaget det, der er mest hensigtsmæssigt for at pågribe vedkommende og beskytte tiltalte i øvrigt, siger Henrik Aagaard.
Det var i februar 2013, at en mand forklædt som postbud affyrede skud mod Lars Hedegaard ved sidstnævntes hjem på Frederiksberg.
Siden har Lars Hedegaard været under beskyttelse af livvagter.
I en periode sad den mistænkte fængslet i Tyrkiet, men her slap myndighederne ham fri. Dermed blev Danmarks anmodning om en udlevering ikke efterkommet.
Østre Landsrets dom i sagen om det brudte navneforbud ventes at falde midt i september.
/ritzau/