Christian Eriksen har ikke forandret sig i den danske landsholdslejr, selv om han er mødt ind i lejren med en anden bagage efter sit hjertestop i EM-kampen mod Finland 12. juni sidste år.
Ifølge landsholdskollega Jannik Vestergaard har Eriksen siden ankomsten i landsholdslejren i onsdags været fuldstændig den samme som tidligere.
- Det er skønt at have Christian tilbage. På rigtig mange måder er det som om, at han ikke har været manglet. Han er gået ind og har været den Christian, jeg har kendt de seneste 15 år. Han er en stor spiller på banen og i virkeligheden måske Danmarks bedste spiller i de sidste ti år.
- Han er også en stor personlighed, og det betyder meget for hele gruppen, at han er tilbage. Han har et roligt gemyt, men han har også en stor ære i den mentalitet og kultur, der er udviklet på landsholdet i de seneste mange år. Han har et vindergen.
- Jeg glæder mig meget over, at han er tilbage, og jeg glæder mig til at se, at han får minutter igen, siger Jannik Vestergaard.
Eriksen ventes at starte ude i lørdagens testkamp i Amsterdam, men kan blive skiftet ind. Landstræner Kasper Hjulmand har lovet, at Eriksen får spilletid i tirsdagens testkamp mod Serbien i Parken.
Uanset i hvilken af kampene Eriksen ender med at få landsholdscomeback, vil det blive uden landsholdsanfører Simon Kjær. Milan-stopperen er skadet og ærgrer sig over, at han ikke kan være med i Eriksens comeback.
Det fortæller Kjær til Ekstra Bladet.
- Jeg ved, at jeg kommer til at sidde og tænke på, at jeg desværre kan ikke gå ind på banen med ham. Det ville jeg utroligt gerne. Men der er en ting, vi bare alle sammen skal huske, og det er, at det jo kun er glædeligt og helt fantastisk, at Christian nu er tilbage og kan gøre det, han elsker - at spille fodbold, siger Simon Kjær til avisen.
Testkampen mellem Holland og Danmark - Eriksens mulige comebackkamp - begynder lørdag aften klokken 20.45.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.