De danske skoleelevers faglige niveau har formentlig ikke flyttet sig så meget, som resultaterne af de nationale test viser.

Det vurderer formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen.

"Man skal passe meget på med at se de her testresultater som kvalitetsbarometer over den danske folkeskole. For så havner vi i den grøft, hvor vi gør folkeskolen til den lillebitte del, der er målt i de her test," siger han til Newspaq.

Ministeriet for Børn og Undervisning offentliggjorde i dag resultater fra foråret 2011, som viser at eleverne klarer sig bedre i otte ud af ti nationale test end sidste år.

Eleverne klarer sig for eksempel mellem fire og otte procent i læsning og mellem to og otte procent i matematik.

Men de gode er forventelige året efter, testene er blevet indført, mener Anders Bondo Christensen.

"Ligegyldigt hvor, man har indført nationale testsystemer, så oplever man en fremgang det første år, fordi skoler, lærere og elever vænner sig til testsystemer," siger han.

Anders Bondo Christensen mener, at de nationale test siger meget lidt om folkeskolen.

"Tag et fag som dansk. Hvis man fokuserer alt for meget på læsetestene, så risikerer vi, at litteraturforståelse og andre emner i faget dansk bliver skubbet i baggrunden," siger han.

Børne- og Undervisningsminister Christine Antorini (S) glæder sig over den umiddelbare fremgang inden for læsning, matematik og fag som en engelsk, fysik og kemi.

Men hun er enig med lærerformanden i, at testene ikke skal ses som et kvalitetsbarometer for folkeskolen.

"Vi kan se fra andre lande, at det er rigtigt godt, at man tester som et internt pædagogisk redskab. Men i det øjeblik, man offentliggør alverdens testresultater, så er risikoen, at det bliver mere vildledende end vejledende. Man kan se det her som en tendens. Det vigtige er det kvalitetsarbejde, der sker på skolerne," siger Antorini til Newspaq.