Det kniber i den grad med at få erhvervsuddannelsernes image vendt fra lavstatus til højstatus i unges bevidsthed og dermed lokke dygtige unge til at uddanne sig til eksempelvis tømrer, murer og elektriker.

Billedet af erhvervsuddannelserne som ”taberuddannelser” kan aflæses sort på hvidt i en ny undersøgelse.

”Det er så ærgerligt,” siger børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S).

Kun fire procent synes tømreren er cool

Undersøgelsen er lavet af Epinion, der på vegne af DI har spurgt 900 unge, hvilken status de forbinder med erhvervsuddannelserne.

29 procent af de unge forbinder erhvervsuddannelserne med lav status. Kun fire procent forbinder det med høj status.

Det omvendte billede tegner sig, hvis man spørger til gymnasier. 39 procent mener at en gymnasial uddannelse er hot. Kun tre procent forbinder det med lavstatus.

I fremtiden bliver der behov for dygtige unge med en erhvervsuddannelse, siger blandt andre ministeren. Og hvis de dygtige skal vælge erhvervsuddannelserne som et ”positivt førstevalg”, skal der gøres noget ved imageproblemet, lyder analysen.

Minister: En af mine vigtigste opgaver

”At få skabt prestige omkring erhvervsuddannelserne er en af de vigtigste opgaver, jeg har som minister. Samfundsmæssigt er der behov for det,” siger Christine Antorini.

På erhvervsuddannelserne vækker den nye meningsmåling langt fra begejstring.

”Det er meget ulykkeligt, fordi der er brug for unge med erhvervsuddannelser,” siger Eva Hofman-Bang, direktør for CPH WEST, der rummer en række erhvervsuddannelse.

En institution for de svage

Hun forklarer de unges syn på erhvervsuddannelser med det det store politiske fokus , der har været på, at 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse.

Det har betydet, at erhvervsuddannelserne skulle rumme flere unge og bruge mange ressourcer på at få de svageste til at gennemføre.

”Politisk og i pressen har der været meget fokus på, at vi optager de svage. Det har indirekte skabt et billede af erhvervsuddannelserne som en institution for de svage unge,” siger Eva Hofman-Bang.

Med til forklaringen hører ifølge Eva Hofman-Bang, at man fra politisk side i en årrække har haft et stort fokus på at få unge til at gå universitetsvejen og dermed vælge gymnasiet.

Sådan skal erhvervsuddannelserne gøres cool

De kedelige statistikker undersøges lige nu af et tværministerielt udvalg under børne- og Undervisningsministeren.

Opgave kan groft sagt beskrives sådan: Få dygtige unge til at vælge erhvervsuddannelserne som et positivt førstevalg, nu!

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini peger på to ting, der skal til for at løfte erhvervsuddannelsernes status:

”En langvarig praktikplads-aftale skal være med til at løfte status på erhvervsuddannelserne, fordi man ved, at man kan gennemføre sin uddannelse. Og vi skal kigge på, hvordan vi sikrer et højt niveau – blandt andet via højniveau spor."

DI: Vi er meget bekymrede

I DI er det særligt risikoen for at mangle dygtig faglært arbejdskraft i fremtiden, der er i fokus.

”Vi er meget bekymrede, og når vi spørger virksomhederne, er de også meget bekymrede i forhold til imageproblemet. Imageproblemet har betydning for, hvilke unge der søger mod erhvervsuddannelserne,” siger Claus Rosenkrands Olsen, seniorkonsulent i DI.

I det helt store perspektiv handler det om at ”bevare og udvikle Danmark”, siger Claus Rosenkrands Olsen:

”De faglærte har en nøglerolle i industrien i forhold til at have den praktiske tilgang til at finde løsninger og udvikle produktionsmetoder – ofte i samspil med ingeniører og andre. Når man taler om produktion og udvikling, er det tit i feltet mellem hånden og ånden, at den søde musik opstår.”