En tredjedel af de elever, som er heldige at få læreplads som tømrer, mekaniker eller maler, er over 25 år. Mange har både arbejdserfaring og anden uddannelse med i bagagen.
Det går ikke, når tusindvis af yngre klassekammerater uden ballast mangler praktikplads.
Sådan lyder budskabet fra børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S), der i højere grad ønsker at give praktikpladserne til de unge.
Den ny melding kommer forud for forhandlingerne i det hasteindkaldte udvalg, som tirsdag formiddag tager hul på at løse praktikproblemet.
Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.
Tak for din tilmelding.
Du vil om kort tid modtage en bekræftelses mail.
"Vi vil gerne målrette praktikken mere til de unge, sådan at vi går ind og anerkender den realkompetence, som voksne har. Dermed bliver der frigjort praktikpladser til unge, der ikke har samme arbejdspladserfaring," siger hun.
11.100 står uden læreplads
Mangelen på praktikpladser har længe været en politisk varm kartoffel.
I juli stod 11.100 unge i kø til en 'rigtig' læreplads i en virksomhed. De fleste må i stedet tage en såkaldt skolepraktik, men 3.700 elever enten kan eller vil ikke nøjes med en skolepraktik.
Kort efter fremlæggelsen af regeringens finanslovsudspil mandag kom det frem, at Børne- og Uddannelsesministeriet allerede tirsdag tager hul på de forhandlinger med arbejdsmarkedets parter, der skal gøre det muligt for flere unge at gennemføre en erhvervsuddannelse.
Et centralt punkt i forhandlingerne bliver at adskille elever i et unge-spor og et voksen-spor, forklarer Christine Antorini.
Ideen er, at en såkaldt realkompetencevurdering skal afgøre, om elever over 25 år har behov for en praktik med samme indhold og af samme varighed som en 17-årig klassekammerat.
"De skal selvfølgelig kunne det samme. Men de behøver ikke ligefrem at dobbeltuddanne sig," siger hun.
Genopliver trepartsforhandlinger
Regeringen har afsat 800 millioner kroner til nye uddannelsesinitiativer i finanslovsforslaget - herunder en løsning på praktikproblemet.
Allerede til september skal et nyetableret 'Erhvervsuddannelsesudvalg' fremlægge et omfatttende reformforslag, som kan indgå i efterårets finanslovsforhandlinger.
Udvalget kan dog med rette kalde sig 'hurtigtarbejdende', da meget af indholdet blev til overs fra trepartsforhandlingerne, som kuldsejlede i foråret.
"Det blev så ikke til noget, men det betyder, at der er meget at trække på i forhold til, hvordan vi sikrer en uddannelses-garanti. Trepartsforhandlingerne har bestemt ikke været spildt," siger Christine Antorini.
LO, DA, KL og regionerne deltager i tirsdagens 'mini-trepartsforhandling' for erhvervsuddannelserne.
Ministerier spænder ben for hinanden
Foreningen for Danske Erhvervsskoler konstaterer skuffet, at de ikke er inviteret til kaffe hos Antorini.
Direktør Lars Kunov nikker dog anerkendende til forslaget om at skrue ned for praktikken for elever over 25 år.
"Det er en udmærket ide, så længe man sikrer, at alle kommer ud med en ligeværdig og fornuftig uddannelse, uanset om de er over eller under 25," siger han.
Han undrer sig dog over, at beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) samtidig afsætter 177 millioner kroner i tilskud til virksomheder, der tager ledige som voksenlærlinge.
"Jeg oplever det ikke som voldsomt koordineret. Smider man samtidig en masse voksenlærlinge ind i systemet, vil de jo bare støvsuge de praktikpladser, som de unge elever står på spring for," siger Lars Kunov.