Det blev til et ja til en ny overenskomst fra de danske lærere. Men nej-siden tog en betydelig andel af stemmerne, hvor i alt 25 procent stemte nej i urafstemningen.
En af dem, der vendte tommelfingeren ned til overenskomstsaftalen, var folkeskolelærer Bine Mathiasen. Hun har tidligere ytret ønske om, at der kom et regeringsindgreb til fordel for lærerne.
- Jeg tænker stadigvæk, at det har været et valg mellem pest eller kolera. Vi er stadig ikke sikret en arbejdstidsaftale, og uanset hvad går der noget tid, før der kommer ændringer i folkeskolen. Det bekymrer mig, siger Bine Mathiasen til Avisen.dk.
Hvad skal kommisionen?
Lærernes formand, Anders Bondo Christensen, gik ind til overenskomstforhandlingerne med håbet om at lande en arbejdstidsaftale til lærerne.
Da de langtrukne og dramatiske forhandlinger fandt sin foreløbige afslutning, stod Anders Bondo Christensen med en aftale om en kommission, der frem mod 2020 skal afsøge mulighederne for en eventuel arbejdstidsaftale.
Lærerne har ikke haft en arbejdstidsaftale, siden et politisk indgreb i 2013 stoppede den igangværende lockout.
- Jeg kan ikke forstå, hvad den kommission skal finde ud af og lave anbefalinger om. Lærerne ved allerede godt hvad problemet er, og hvordan det skal løses. Så kommisionen kan ikke finde ud af noget, vi ikke allerede ved, siger Bine Mathiasen, der også erklærer sig skeptisk overfor, hvor villige KL reelt er.
Op og nedture
Bine Mathiasen ønsker, at lærerne får en arbejdstidsaftale, hvor tiden til forberedelse er sikret i overenskomsten. Hun beskriver OK18-forhandlingerne som en tid med op- og nedture, der har været præget af sammenhold internt i fagebevægelsen, men hvor lærerne i sidste ende ikke fik, hvad de kom efter.
- Jeg tror, at mange lærere følte sig sikre på, at vi ville få en aftale, fordi der var så stor opbakning til det - også fra andre fagforbund. Det har derfor været en stor nedtur, at der ikke kom en arbejdstidsaftale. Det, tror jeg, har frustreret både hos ja og nej siden, siger hun.
Stemme-procenten hos lærerne endte på lige godt 78 procent. Heraf stemte 75 procent ja og 25 procent nej. Bine Mathiasen påpeger, at der er stor frustration over tingenes tilstand på både ja- og nej-siden. Alligevel har hun en forklaring på, hvorfor tre ud af fire endte med at stemme for aftalen.
- Lærerne er godmodige folk. Vi lærer vores elever, at de ikke skal konflikte, og det er måske det, vi forsøger. Vi vil gerne løse det her med dialog. Det frustrerer mig bare, at vi har prøvet med dialogen - men vi har ikke fået noget ud af det, siger Bine Mathiasen.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.