Ja eller nej?
Stemmerne er væltet ind i afstemningen om de 750.000 offentligt ansattes nye overenskomster. Mandag bliver det offentliggjort, om lærere, pædagoger, sygeplejersker, socialrådgivere, politibetjente, ministerie-ansatte, pedeller og rengøringsfolk er tilfredse med de resultater, som blev forhandlet hjem i et usædvanligt dramatisk forhandlingsforløb.
Dramaet blev understreget af, at fagbevægelsen havde svoret en sjælden musketéred, der betød, at lønmodtagerne stod sammen om tre hovedkrav: Løn, lærerarbejdstid og retten til betalt spisepause.
Størst interesse er der nu om lærerne, der med støtten fra andre faggrupper længe håbede på at få en aftale om arbejdstid i stedet for den lov, der fulgte med det politiske indgreb i lockouten i 2013. Lærerne og de kommunale arbejdsgivere kunne imidlertid ikke blive enige, og resultatet blev derfor, at en kommission skal analysere mulighederne frem til 2020.
Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, håber, at lærerne er enige med ham i, at et grundigt kommissionsarbejde er bedre end en ny, lammende konflikt. Flere rundspørger blandt lærere peger på et ja.
- Jeg ser stille og roligt frem til afstemningsresultatet, erklærer Bondo over for Avisen.dk.
Stemmer et flertal af lærerne ja til den nye overenskomst, kan de se frem til, at kommissionen vil arbejde frem til udgangen af 2019, hvorefter nye forhandlinger om arbejdstiden kan begynde. Stemmer et flertal derimod nej, er lærernes varslede konflikt en realitet den 11. juni.
- Da jeg sad i forhandlingslokalet, var jeg ikke i tvivl om, at en kommission ville være at foretrække frem for en ny konflikt. Sådan har jeg det stadig, siger Anders Bondo Christensen, der efter forliget faldt på plads 27. april har været på turné og præsenteret resultatet for medlemmerne.
Forårets forhandlinger har sat sine spor, erkender Bondo.
- Når klokken bliver 21:30 om aftenen, er jeg træt, og så gør det ikke noget at komme i seng. Jeg talte med Flemming Vinther (de statsansattes topforhandler, red.) om det forleden, og han kan også mærke trætheden. Vi skal ind i sommerferien, før man bliver sig selv igen, siger lærerformanden, der blandt andet kommer til hægterne ved at cykle og løbe.
For Anders Bondo Christensen var forløbet i Forligsinstitutionen særligt udfordrende, for ud over at drøfte lærernes arbejdstid, indtog han rollen som topforhandler for samtlige kommunalt ansatte og sad tillige med ved forhandlingsbordet om de statsansatte og de regionalt ansattes overenskomster.
Selv kalder han forløbet ’strabadserende’.
- Set i bagspejlet var det ikke den bedste konstruktion, at jeg skulle løbe fra det ene til det andet. På den anden side var det også en kæmpe fordel, for jeg var jo fuldt opdateret, siger Bondo, der umiddelbart efter, at forligene var i hus, meddelte, at han trækker sig som kommunal topforhandler til efteråret.
- Det besluttede jeg, allerede inden vi begyndte på forhandlingerne, røber Bondo.
Medlemmer af hvert enkelt fagforbund afgør med simpelt flertal, om de stemmer ja eller nej til de nye overenskomster i kommuner og regioner. Et nej betyder, at der udelukkende bliver konflikt på det pågældende område.
De statsansatte stemmer i fire grupper: Akademikere, LO-medlemmer, undervisere og en gruppe med blandt andre politibetjente og sygeplejersker. Hvis én gruppe stemmer nej, falder aftalen for samtlige 180.000 statsansatte.
Arbejdsgiverne har godkendt forligene i kompetente forsamlinger.
Følg resultatet af de offentligt ansattes afstemninger på Avisen.dk.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.