Der er stadig frustationer at spore blandt de lærere, der har stemt ja til en ny overenskomst.
I alt 75 procent af lærerne endte med at støtte op om den overenskomstaftale, der var sendt til afstemning. En aftale der ikke gav lærerne den ønskede arbejdstidsaftalen, men istedet en aftale der nedsætter en kommision der skal drøfte mulighederne for en aftale i 2020.
Lars Bechager var en af dem, der endte med at stemme ja. Men det har været et pragmatisk ja, der blev sat kryds ved.
- Jeg havde frygtet, at fordelingen af stemmer havde været tættere på at være delt lige over. Det her resultat er ret overbevisende. Men der er stadig en grundlæggende frustation. Den har ikke noget med nej-stemmerne at gøre. Mange - inklusiv mig selv - har stemt ja, samtidig med at de er frustrede, siger Lars Bechager til Avisen.dk.
Nej havde for store konsekvenser
Lars Bechager er til daglig folkeskolelærer i København. Han fortæller, at han ikke kunne se perspektiverne i et nej.
- Det ville have økonomiske konsekvenser både personligt og for Danmarks Lærerforening. Vi ville ikke få noget ud af et nej. Jeg tror, at mange danskere tænker, at konflikten var løst. Derfor ville det ikke give nogen mening, hvis vi pludselig stod på barrikaderne den 11. juni. Det ville være skønne spildte kræfter, forklarer Lars Bechager med henvisning til, at et nej havde medført strejke og lockout fra den 11. juni.
Truslen om konflikt hos lærerne er med mandagens ja afværget. Lars Bechager mener dog stadig, at der er behov for at markere overfor arbejdsgiverne i KL, at lærerne har fået nok.
- Jeg har været skuffet over, at vi denne gang har haft et rygstød og opbakning fra de andre fagforeninger, uden at der er sket noget. I 2013 og 2015 har vi stået rimelig alene. Der er derfor behov for en protest, og den er der selvfølgelig ikke i et ja. Derfor skulle vi have sat foden ned under selve forhandlingerne - gerne med de andre forbund i ryggen. Vi skal signalere overfor KL, at det er hertil og ikke længere, siger Lars Bechager.
- Forhåbentlig kan kommisionen give nogle redskaber til, hvordan vi kan finde en aftale, som både KL og DLF kan se sig selv i. Vi skal have nogle arbejdsvilkår, der kommer børnene til gode. I mange kommuner har man lavet fornuftige arbejdstidsaftaler, men der er også et behov for, at vi internt er solidariske med lærerne i de kommuner, der arbejder stringent efter lov 409, siger Lars Bechager.